Din chef siger, at han aldrig har modtaget den rapport, du afleverede i fredags – det her handler om gaslighting på arbejdspladsen. Du ved, at du lagde den på hans bord. Du arbejdede sent torsdag aften for at nå den. Men han holder fast: Den er aldrig kommet. Og selvom du var sikker i din sag, begynder du nu at tvivle.
Det er gaslighting. Ikke i et parforhold – men på din arbejdsplads.
Gaslighting er en form for psykisk manipulation, hvor én person systematisk får en anden til at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse.
Begrebet stammer fra filmen “Gaslight” fra 1944, hvor en mand manipulerer sin kone til at tro, at hun er ved at miste forstanden – blandt andet ved at skrue op og ned for gaslamperne i deres hjem og derefter benægte, at lyset har ændret sig.
I dag bruges begrebet om enhver systematisk manipulation, der får dig til at tvivle på, hvad du har set, hørt eller oplevet. Og det sker ikke kun i private relationer. Det sker på kontorer, i mødelokaler og over Teams-opkald hver eneste dag.
Det her handler om gaslighting på arbejdspladsen.
Hvorfor gaslighting trives på arbejdspladsen
Gaslighting på arbejdspladsen kræver et magtforhold. Der skal være noget på spil – noget at miste. I et parforhold kan det være kærlighed, hjem eller familie. På arbejdspladsen er det din indkomst, din karriere og din professionelle identitet.
Det gør arbejdspladsen til et perfekt miljø for gaslighting. Du kan ikke bare gå. Du har regninger at betale. Du har måske brugt år på at opbygge din position. Og du vil gerne tro, at din chef – den person, der skal støtte din udvikling – ikke bevidst forsøger at underminere dig.
Netop den tillid er gaslighterens bedste våben.
Psykolog Helle Folden Dybdahl beskriver mønsteret: “Gaslighteren starter med at skabe en stærk og tillidsfuld relation til vedkommende: ‘Du kan noget helt særligt’, ‘Du ved, at du altid kan komme til mig’. Det får vedkommende til at sænke paraderne.” Derefter begynder manipulationen. Gradvist. Umærkeligt. Indtil du ikke længere stoler på din egen dømmekraft.
10 tegn på gaslighting på arbejdspladsen
Gaslighting på arbejdspladsen er subtil. Den kommer sjældent som ét stort overgreb, men som hundrede små. Her er de tegn, du skal være opmærksom på:
- 1. Benægtelse af fakta
“Det har jeg aldrig sagt.” “Den mail har jeg aldrig modtaget.” “Det var slet ikke det, vi aftalte.” Selv når du har dokumentation, fastholder vedkommende sin version. - 2. Trivialisering af dine følelser
“Du overreagerer.” “Det var bare en joke.” “Du er for følsom.” Din oplevelse afvises som overdreven eller irrationel. - 3. Ansvarsfralæggelse
Uanset hvad der går galt, er det aldrig gaslighterens skyld. Skylden projiceres tilbage på dig eller på omstændighederne. - 4. Isolation fra kolleger
Du bliver gradvist holdt ude af møder, beslutninger eller sociale sammenhænge. Information, der er relevant for dit arbejde, når ikke frem til dig. - 5. Modstridende beskeder
Ros den ene dag, kritik den næste – for det samme arbejde. Du ved aldrig, hvor du står, og det er meningen. - 6. Offentlig ydmygelse forklædt som feedback
Kritik leveres foran kolleger, ofte med et smil, så det kan affejes som “konstruktivt”. - 7. Kredit-tyveri
Dine idéer og dit arbejde tilskrives andre – eller gaslighteren selv. Når du påpeger det, husker du forkert. - 8. Konstant flytning af målstregen
Du leverer det aftalte, men kriterierne har ændret sig. Du kan aldrig gøre det godt nok, for “godt nok” er et bevægeligt mål. - 9. Krav om loyalitet uden gensidig respekt
Du forventes at stille op, være fleksibel og vise tillid. Men den samme tillid vises ikke den anden vej. - 10. Du føler dig “skør”
Det mest sigende tegn. Du begynder at tvivle på din egen hukommelse, din dømmekraft og din kompetence. Du spørger dig selv: “Er det mig, der er gal på den?”
Hvis du genkender flere af disse tegn, er det ikke dig, der er gal på den.
Den ubevidste gaslighter
Her kommer en ubehagelig sandhed: Ikke alle gaslightere ved, hvad de gør.
Petri Kajonius, personlighedsforsker ved Lunds Universitet, påpeger: “Det kan ske både bevidst og ubevidst, og det er tricky. For vi lægger gerne lidt moral i sådanne ting. Men det behøver ikke nødvendigvis at være grimme motiver bag det.”
En usikker leder, der føler sig truet af kompetente medarbejdere, kan gaslighte uden at have besluttet sig for det. En chef, der aldrig har lært at give feedback, kan trivialisere andres følelser uden at forstå virkningen. En leder, der selv er vokset op med manipulation, kan reproducere mønstrene uden at kunne se dem.
Men her er pointen: Intentionen ændrer ikke virkningen.
En bankrøver, der ikke vidste, at røveri var strafbart, har stadig begået et røveri. En leder, der ikke ved, at han gaslighter, gaslighter stadig. Og den medarbejder, der mister nattesøvnen, selvtilliden og til sidst måske helbredet – den medarbejder er ligeglad med, om det var bevidst.
Virkningen er den samme.
Gaslighting og mental sundhed
Konsekvenserne af gaslighting på arbejdspladsen er ikke abstrakte. De er kliniske.
Når du systematisk får at vide, at din oplevelse af virkeligheden er forkert, begynder din hjerne at reagere. Først med forvirring. Så med tvivl. Og til sidst med symptomer, der ligner – og ofte bliver til – egentlig psykisk sygdom.
Psykologer beskriver typiske konsekvenser af langvarig gaslighting:
Angst: En konstant fornemmelse af, at noget er galt, uden at kunne sætte fingeren på hvad. Du venter på den næste konfrontation, den næste beskyldning, den næste gang din virkelighed bliver betvivlet.
Depression: Når du ikke længere stoler på din egen dømmekraft, mister du gradvist troen på dig selv. Selvværdet eroderer. Håbløsheden sætter ind.
Stress og udbrændthed: At navigere i et miljø, hvor reglerne konstant ændrer sig, kræver enorme mentale ressourcer. Du bruger din energi på at overleve i stedet for at præstere.
PTSD: I alvorlige tilfælde kan langvarig gaslighting føre til posttraumatisk stress. Symptomerne kan vare ved længe efter, du har forladt arbejdspladsen.
Psykolog Helle Folden Dybdahl opsummerer det sådan: “Når først du begynder ikke at kunne stole på dig selv og din egen dømmekraft, vil du ofte blive i tvivl om alt muligt. Man bliver enormt usikker.”
Det er ikke blot ubehageligt. Det er helbredsskadeligt.
Gaslighting på arbejdspladsen som ledelsesproblem
De fleste artikler om gaslighting behandler det som et individuelt psykologisk problem. En dårlig person gør dårlige ting. Find den dårlige person, og problemet er løst.
Men gaslighting på arbejdspladsen er også et ledelsesproblem. Og det er et organisatorisk problem.
Spørg dig selv: Hvorfor kan gaslighting overhovedet trives i en organisation? Svaret handler om struktur, kultur og – ja – ledelse.
Manglende dokumentationskultur: Når aftaler ikke skrives ned, kan de benægtes. Når beslutninger træffes mundtligt, er det ord mod ord.
Uklare succeskriterier: Når målene er vage, kan de altid flyttes. Gaslighteren trives i tågen.
Magtkoncentration: Når én person har uforholdsmæssig magt over andres karriere, skabes betingelserne for misbrug.
Ingen konsekvenser: Når ledere ikke holdes ansvarlige for deres adfærd, vil adfærden fortsætte. Så enkelt er det.
Gaslighting er single-loop ledelse i sin reneste form: “Virker min manipulation?” → Ja → Fortsæt. Der er ingen refleksion over, om metoden er rigtig. Der er ingen spørgsmål om, hvorfor kontrollen er nødvendig. Der er kun effekt.
Double-loop ledelse ville kræve, at lederen spurgte: “Hvorfor har jeg brug for at kontrollere min medarbejder på denne måde? Hvad siger det om min egen usikkerhed? Hvad siger det om vores relation?”
Men de spørgsmål stiller gaslighteren aldrig.
Sådan beskytter du dig mod gaslighting
Du kan ikke forhindre andre i at gaslighte. Men du kan gøre det sværere – og du kan beskytte dig selv.
Dokumenter alt som våben mod gaslighting på arbejdspladsen
Det vigtigste våben mod gaslighting er dokumentation. Når din chef siger “det har jeg aldrig sagt”, skal du kunne svare “her er mailen fra den 14. januar”. Gem mails. Tag noter fra møder. Send opsamlinger: “Tak for mødet – her er min forståelse af, hvad vi aftalte.” Hvis modparten ikke korrigerer, har du dokumentation.
Find vidner
Gaslighting på arbejdspladsen trives i isolation. Tal med kolleger, du stoler på. Spørg: “Oplevede du også det møde sådan?” Ikke for at skabe alliancer mod nogen, men for at tjekke din egen virkelighedsopfattelse. Hvis andre ser det samme som dig, er det ikke dig, der er gal på den.
Sæt grænser
Du behøver ikke acceptere at blive talt til på en måde, der får dig til at tvivle på dig selv. “Jeg oplever det anderledes” er en hel sætning. “Jeg har brug for, at vi holder os til fakta” er en rimelig anmodning. Grænser er ikke aggression – de er selvforsvar.
Søg støtte udenfor
Tal med venner, familie eller en professionel. Gaslighting på arbejdspladsen kan forvrænge din selvopfattelse så meget, at du har brug for eksterne perspektiver for at finde tilbage til dig selv. Det er ikke et tegn på svaghed. Det er sund fornuft.
Kend din exit-strategi
Nogle gange er den bedste løsning at gå. Ikke som et nederlag, men som en sejr. Du vælger din egen mentale sundhed frem for et job, der nedbryder dig. Begynd at opdatere dit CV. Kig på markedet. Skab muligheder for dig selv, så du ikke føler dig fanget.
Hvornår er det tid til at gå?
Der er et punkt, hvor beskyttelse ikke længere er nok. Hvor dokumentation og grænser og samtaler med kolleger ikke ændrer noget. Hvor gaslightingen fortsætter, fordi organisationen enten ikke kan eller ikke vil stoppe den.
Hvis din mentale sundhed lider. Hvis du ligger vågen om natten og gennemgår samtaler. Hvis du har fysiske symptomer – hovedpine, mavepine, hjertebanken – når du tænker på arbejde. Hvis du ikke længere kan genkende dig selv.
Så er det tid til at gå.
Ingen job er din mentale sundhed værd. Ingen karriere er din selvrespekt værd. Og ingen chef – uanset hvor ubevidst hans gaslighting er – har ret til at nedbryde dig.
En sidste ting om gaslighting på arbejdspladsen
Hvis du læser denne artikel og genkender dig selv – hvis du føler dig lidt lettere, fordi nogen endelig sætter ord på det, du oplever – så vid dette:
Det er ikke dig, der er gal på den.
Dine oplevelser er virkelige. Dine følelser er gyldige. Din hukommelse er intakt. Det, der sker for dig, har et navn. Og det navn er gaslighting.
Nu ved du det. Og viden er det første skridt til at tage din virkelighed tilbage.
Mere information og kilder
Læs også mere generelt om gaslighting i vores artikel: Hvad er gaslighting → Link.
Single-loop og double-loop er også anvendt i ledelsesteoretiske rammer og termer → Link.
Kilder:
Lederweb: “Hvad er gaslighting, og hvordan stopper du det?” – interview med psykolog Helle Folden Dybdahl
Femina: “Gaslighting på arbejdspladsen” – interview med Petri Kajonius, Lunds Universitet
Frontiers in Psychology: Studie om psykologisk krænkende adfærd på arbejdspladsen (2023)
MindCPH: “Gaslighting – sådan spotter og stopper du det”
