Hvis du læser denne artikel om kendetegn dårlig leder for at tjekke dig selv, er du sandsynligvis ikke en dårlig leder.
Det lyder som en billig trøst, men det er faktisk et psykologisk faktum. Dunning-Kruger-effekten beskriver, hvordan mennesker med lav kompetence ofte overvurderer sig selv – mens mennesker med høj kompetence ofte undervurderer sig selv. De virkelig dårlige ledere tror, de er gode. De reflekterende ledere bekymrer sig om, hvorvidt de er gode nok.
Selve bekymringen er et tegn på selvindsigt. Og selvindsigt er præcis det, de dårlige ledere mangler.
Men det betyder ikke, at du er immun. Selv gode ledere kan falde i faldgruber – under pres, ved travlhed, når systemet presser, eller når gamle vaner tager over. Denne artikel handler om de faldgruber, du skal være opmærksom på. Ikke fordi du er en dårlig leder, men fordi opmærksomhed er det, der holder dig fra at blive det.
9 kendetegn dårlig leder: Faldlemmene
1. Du holder op med at kommunikere
Når presset stiger, er kommunikation ofte det første, der ryger. Du har ikke tid til at informere, forklare, lytte. Du tager beslutninger og går videre.
Men dit team mærker tavsheden. De ved ikke, hvad der foregår. De fylder hullerne med spekulationer – ofte værre end virkeligheden. Usikkerheden spreder sig.
Selv kort kommunikation er bedre end ingen. Et “jeg ved ikke mere endnu, men jeg holder jer orienteret” er bedre end tavshed.
2. Du kører med micromanagement
Når tingene ikke går, som de skal, er det fristende at tage kontrol. Du tjekker op. Du vil have det på din måde. Du stoler ikke på, at andre gør det godt nok.
Men micromanagement kvæler. Den signalerer mistillid. Den dræner motivation og kreativitet. Og den er ineffektiv – du bruger din tid på detaljer i stedet for retning.
Spørg dig selv: Kontrollerer jeg, fordi det er nødvendigt – eller fordi jeg er usikker?
3. Du mister visionen af syne
I dagligdagens opgaver, møder og brandslukning er det let at miste det store billede. Du reagerer i stedet for at lede. Du løser problemer i stedet for at sætte retning.
Men dit team har brug for at vide, hvor I er på vej hen. Uden vision bliver arbejdet meningsløst – en endeløs strøm af opgaver uden formål.
Sæt tid af til at løfte blikket. Minder du dit team – og dig selv – om hvorfor I gør det, I gør?
4. Du favoriserer uden at vide det
Favorisering er sjældent bevidst. Du taler bare mere med dem, du har god kemi med. Du giver de interessante opgaver til dem, du stoler mest på. Du lytter mere til nogle stemmer end andre.
Men dit team ser det. De oversete mærker det. Og det forgifter kulturen langsomt.
Kig på dine sidste ti beslutninger om opgaver, ros og opmærksomhed. Er der et mønster?
5. Du undgår at tage ansvar
Når noget går galt, er det fristende at pege andre steder hen. Det var omstændighederne. Det var teamet. Det var den forkerte information.
Men dit team ser, hvad du gør. Hvis du ikke tager ansvar, hvorfor skulle de? Ansvarlighed smitter – både den gode og den dårlige slags.
Næste gang noget fejler: Hvad er din andel? Sig det højt.
6. Du glemmer at give feedback
Du har travlt. Du antager, at folk ved, hvordan de klarer sig. Ingen nyheder er gode nyheder, ikke?
Nej. Uden feedback famler dine medarbejdere i blinde. De ved ikke, om de er på rette vej. De gentager fejl, du aldrig påpegede. De udvikler sig ikke, fordi ingen viser dem hvordan.
Hvornår gav du sidst konkret, konstruktiv feedback til hver af dine medarbejdere?
7. Du lukker ned for empati
Empati kræver overskud. Og overskud er en knap ressource, når du selv er presset. Så du lukker ned. Du fokuserer på opgaven, ikke på mennesket.
Men mennesker er ikke maskiner. De har liv uden for arbejdet. De har dage, hvor alt er svært. Når du ikke ser det, føler de sig usynlige – og usynlige medarbejdere yder ikke deres bedste.
Du behøver ikke løse deres problemer. Men du skal se dem.
8. Du undgår konflikter
Konflikter er ubehagelige. Det er lettere at håbe, at de går over af sig selv. At lade folk selv finde ud af det. At kigge den anden vej.
Men konflikter, der ignoreres, vokser. De spreder sig. De forgifter relationer og kultur. Og til sidst er de meget sværere at løse, end de var i starten.
Er der en konflikt i dit team, du har undgået at tage fat på?
9. Du afviser nye idéer
“Det har vi prøvet.” “Det virker ikke her.” “Vi har ikke tid til det nu.”
Det er let at afvise. Det er sværere at lytte, overveje, give plads. Især når du selv har erfaringen og mener at vide, hvad der virker.
Men når du lukker ned for idéer, lukker du ned for engagement. Dine medarbejdere holder op med at komme med forslag. De holder op med at tænke. De udfører bare.
Hvornår sagde du sidst ja til en idé, du ikke selv havde tænkt?
Faldlemmene er menneskelige
Ingen af disse faldlemme gør dig til en dårlig leder. De gør dig til et menneske under pres. Forskellen mellem en god og en dårlig leder er ikke, om du falder i dem – men om du opdager det og retter kursen.
Dårlige ledere ser ikke faldgruberne. De tror, problemet er andre. De gentager de samme mønstre, fordi de ikke ved, de gør det.
Du læser denne artikel. Det betyder, at du reflekterer. Og refleksion er det første skridt til at undgå faldgruberne – eller kravle op af dem, når du er faldet i.
Det er aldrig for at opdage kendetegn dårlig leder og så gøre noget aktivt ved det.
Hvad kan du gøre?
Bed om feedback. Spørg dit team, hvordan du kan blive bedre. Det kræver mod, men det giver indsigt, du ikke kan få andre steder. Og det signalerer, at du tager din egen udvikling alvorligt.
Find en sparringspartner. En kollega, en mentor, en coach. Nogen, der kan holde spejlet op og sige de ting, dit team ikke tør sige.
Tjek dig selv regelmæssigt. Sæt tid af til at reflektere over din ledelse. Ikke når der er problemer – men løbende. Hvor falder du i faldgruberne? Hvor har du brug for at justere?
Vær ærlig om dit pres. Mange af faldgruberne opstår, når du selv er presset. Kend dine signaler. Ved, hvornår du er ved at lukke ned – og gør noget ved det, før det smitter til dit team.












