At lede et team (som i teamledelse) er ikke det samme som at lede individer. Det burde være indlysende – men det er det sjældent i praksis. De fleste teamledere leder stadig individer, der tilfældigvis sidder i samme rum. Det er ikke teamledelse. Det er individuelt ledelse med fælles adresse.
Ægte teamledelse handler om at få en gruppe mennesker til at fungere som mere end summen af delene. Det kræver andre færdigheder, et andet fokus og en anden tilgang end traditionel ledelse.
Denne artikel handler om, hvad teamledelse er, hvad det kræver, hvor det typisk fejler, og hvordan du faktisk gør det rigtigt.
Hvad er teamledelse?
Teamledelse er ledelse af en gruppe mennesker, der arbejder mod et fælles mål og er gensidigt afhængige af hinanden for at nå det. Det er ikke det samme som at lede en afdeling eller en gruppe medarbejdere.
Forskellen ligger i afhængigheden. I en arbejdsgruppe kan hver person i princippet levere sit bidrag uafhængigt af de andre. I et team er resultaterne afhængige af, hvordan folk arbejder sammen. Samarbejdet er ikke bare rart at have – det er afgørende for resultatet.
Teamlederens opgave er derfor ikke kun at sikre, at hver enkelt leverer. Det er at sikre, at teamet fungerer som enhed. At dynamikkerne er sunde. At samarbejdet skaber værdi. At konflikter løses, før de ødelægger.
Forskellen mellem en gruppe og et team
Mange “teams” er slet ikke teams. De er grupper af mennesker med samme leder, samme lokale eller samme budget. Men de arbejder ikke reelt sammen – de arbejder ved siden af hinanden.
Et ægte team har tre kendetegn:
Fælles mål. Ikke bare individuelle mål, der tilfældigvis ligner hinanden, men et fælles resultat, som teamet kun kan opnå sammen. Hvis hver person kan lykkes uden de andre, er det ikke et team.
Gensidig afhængighed. Teammedlemmernes arbejde hænger sammen. Hvad én gør, påvirker hvad en anden kan gøre. Resultatet afhænger af, hvordan de koordinerer og samarbejder.
Fælles ansvar. Teamet lykkes eller fejler sammen. Det er ikke nok, at du selv leverede – hvis teamet ikke nåede målet, nåede I det ikke.
Hvis disse tre ting ikke er til stede, leder du ikke et team. Du leder en gruppe. Det er ikke forkert – men det kræver en anden tilgang.
Hvad teamledelse i virkeligheden kræver af dig som teamleder
Teamledelse kræver færdigheder, som traditionel ledelse ikke altid udvikler. Her er de vigtigste.
At læse dynamikker. Hvem taler? Hvem tier? Hvem dominerer? Hvem trækker sig? Hvad sker der under overfladen? Teamlederen skal kunne se det, der ikke bliver sagt – og handle på det.
At facilitere frem for at diktere. I et team kommer de bedste løsninger ofte fra gruppen, ikke fra lederen. Din opgave er at skabe rammerne for, at teamet kan tænke, diskutere og beslutte – ikke at levere alle svarene selv.
At håndtere konflikter. Konflikter er uundgåelige i teams. De kan være produktive – eller destruktive. Teamlederen skal kunne skelne mellem de to og vide, hvornår hun skal gribe ind, og hvornår hun skal lade teamet løse det selv.
At skabe psykologisk tryghed. Folk skal turde sige deres mening, indrømme fejl og udfordre hinanden. Uden psykologisk tryghed holder folk tilbage – og teamet mister sin styrke.
At holde fokus på det fælles. Det er let at falde tilbage i individuel ledelse – at tale med hver enkelt om deres opgaver. Teamlederen skal konstant bringe fokus tilbage til det fælles: Hvordan går det med teamet? Hvad skal vi sammen?
De klassiske fejl
Teamledelse fejler ofte på de samme måder. Her er de mønstre, der går igen.
At behandle teamet som individer. Lederen holder en-til-en-samtaler, sætter individuelle mål, giver individuel feedback – men taler aldrig med teamet som team. Resultatet er en gruppe, der aldrig bliver et team.
At løse konflikter for teamet. Når der opstår uenighed, træder lederen ind og afgør sagen. Det løser det umiddelbare problem – men det fratager teamet evnen til selv at løse konflikter. Næste gang er lederen nødt til at gribe ind igen.
At tro, at teambuilding er løsningen. En dag med klatring og tillidsøvelser skaber ikke et team. Det kan være hyggeligt – men det løser ikke de reelle problemer i samarbejdet. Teambuilding uden opfølgning er underholdning, ikke udvikling.
At ignorere de stille. I ethvert team er der nogen, der taler meget, og nogen, der taler lidt. Lederen, der kun hører de højlydte, mister de andres perspektiver – og de stille mister deres engagement.
At undgå de svære samtaler. Når én person ikke fungerer i teamet, påvirker det alle. Lederen, der undgår at tage fat, lader teamet betale prisen for sin egen konfliktangst.
At styre for meget eller for lidt. For meget styring kvæler teamets selvstændighed. For lidt styring skaber kaos og uklarhed. Balancen er svær – og den ændrer sig, efterhånden som teamet udvikler sig.
Hvornår du skal blande dig – og hvornår du skal lade teamet løse det selv
En af de sværeste vurderinger i teamledelse er, hvornår du skal gribe ind, og hvornår du skal holde dig tilbage.
Bland dig, når:
En konflikt er ved at blive destruktiv. Når det ikke længere handler om sagen, men om personerne, er det tid til at gribe ind – før relationer ødelægges.
Nogen bliver kørt over. Hvis et teammedlem konsekvent ignoreres, afbrydes eller nedgøres, er det din opgave at beskytte dem. Teamet kan ikke altid regulere sig selv.
Teamet er gået i stå. Når diskussionen kører i ring, og ingen tør træffe en beslutning, kan du hjælpe ved at skære igennem eller ændre processen.
Retningen er uklar. Hvis teamet ikke ved, hvad målet er, eller hvordan de skal prioritere, er det din opgave at skabe klarhed.
Hold dig tilbage, når:
Teamet er i gang med at finde en løsning. Selvom du kan se svaret, er der værdi i at lade dem finde det selv. De lærer mere – og de får ejerskab.
Konflikten er produktiv. Ikke alle uenigheder er dårlige. Hvis folk diskuterer lidenskabeligt, men respektfuldt, om sagen, er det tegn på et sundt team.
De har brug for at fejle lidt. Nogle gange er den bedste læring at lade teamet begå en fejl, de kan lære af – forudsat at fejlen ikke er katastrofal.
Hvad gør gode teamledere?
Gode teamledere gør ofte det modsatte af, hvad man forventer.
De taler mindre. De stiller spørgsmål i stedet for at give svar. De lytter mere, end de taler. De skaber rum for andres stemmer.
De ser det usynlige. De bemærker, hvem der ikke siger noget. Hvem der trækker sig. Hvem der altid er enig. De læser dynamikkerne og handler på dem.
De holder teamet ansvarligt – som team. De fejrer teamets succeser, ikke kun individernes. De adresserer teamets problemer, ikke kun individernes.
De skaber klarhed. Om målet, om rollerne, om forventningerne. Uklarhed er teamets fjende – gode teamledere bekæmper den konstant.
De giver slip. De tør lade teamet træffe beslutninger, begå fejl og lære. De forstår, at deres job ikke er at kontrollere – men at muliggøre.
Kernen i teamledelse
Teamledelse er ledelse af det, der sker mellem mennesker – dynamikken, samarbejdet, kulturen. Det er anderledes end at lede individer og kræver andre færdigheder.
Et ægte team har fælles mål, gensidig afhængighed og fælles ansvar. Mange “teams” er i virkeligheden grupper, der arbejder ved siden af hinanden.
Teamledelse kræver evnen til at læse dynamikker, facilitere frem for diktere, håndtere konflikter, skabe psykologisk tryghed og holde fokus på det fælles.
De klassiske fejl er at behandle teamet som individer, løse konflikter for dem, tro at teambuilding er løsningen, ignorere de stille og undgå de svære samtaler.
Gode teamledere taler mindre, ser det usynlige, holder teamet ansvarligt som team, skaber klarhed og tør give slip.
Teamledelse er ikke let. Men når det lykkes, skaber det noget, der er større end summen af delene. Det er hele pointen.
