Anvendt teknokrati i ledelse er den mest udbredte del af den teknokratiske helhedsforståelse. Teknokratiet er derfor mere end bare en politisk styreform. Den teknokratiske forståelse er fremherskende i det private erhvervsliv, og det er mere udbredt der, end det er i politik.
Den teknokratiske leder styrer efter data. KPI’er, dashboards, performance-målinger. Beslutninger træffes på baggrund af tal. Følelser, fornemmelser og menneskelige hensyn betragtes som forstyrrende støj.
Det lyder rationelt. Det er fordi det er rationelt. Op til et vist punkt.
Techné, episteme og phronesis
For at forstå hvorfor teknokratiet kan udgøre et problem, skal vi tilbage til Aristoteles. Han skelnede nemlig mellem tre former for viden.
Episteme er den teoretiske viden. Det, der altid er sandt. Matematik, logik, fysiske love og at månen altid er tilstede, uanset om du kigger på den eller ej.
Techné er en produktiv viden eller en decideret menneskelig egenskab. Færdigheden og evnen til at frembringe noget. Håndværk, medicin og retorik. For grækerne var techné mere end en ren metodik. Det var koblet til en form for indsigt, der grænsede op til det guddommelige.
Hephaistos var smedeguden. Daidalos var den mytiske håndværker og begge var billeder på techné i sin højeste form. De kunne trække noget frem af materialet, som andre ikke hverken så eller kunne. Techné var altså både det lærte og det modtagne.
Vi har i moderne tid sekulariseret begrebet og reduceret det til håndværk og metode. Grækerne opfattede techné som en evne, der rummede både teknik og en form for inspiration. Lederen og hans metode til at lede falder ind under techné i den moderne forstand.
Phronesis er praktisk anvendelig klogskab. Dømmekraft i konkrete situationer, hvor regler ikke i sig selv rækker langt nok. Hvor man må vurdere, hvad der er rigtigt at gøre her og nu, og med disse mennesker.
Forskellen mellem phronesis og techné
Aristoteles mente, at phronesis var den højeste form for praktisk viden. Det var ikke techné. Techné kan læres og trænes. Den kan dokumenteres i procedurer og overføres gennem instruktion. Phronesis kan kun udvikles gennem erfaring og selvstændig refleksion. Den må modnes i mennesket selv.
I moderne ledelse er techné dominerende. Phronesis er trængt i baggrunden. Til sammen danner det udtrykket og forståelsen af anvendt teknokrati i ledelse.
Teknokrati i ledelse og samtidens teknokratiske leder
Den teknokratiske leder mestrer metoden. Han kender alle modellerne. SWOT, Balanced Scorecard, OKR, Lean og Agile. Og mere til. Han har gennemført MBA’en. Man må forstå han kan sit håndværk. Sit kram.
Han risikerer dog at miste dømmekraften. Han risikerer at reducere ledelse til at anvende den rigtige model på det rigtige problem. Som om mennesker var systemer, der i sig selv kunne optimeres som det ellers kun forstås i Scientific Management og taylorismens afgrænsede domæner.
Det viser sig i sproget. Medarbejdere bliver til “ressourcer”. Afskedigelser bliver til “rettidig omhu”. En dårlig kultur bliver til “engagementsudfordringer”. Sproget afslører tænkningen. Tænkningen afslører grænserne.
Den teknokratiske leder har det svært med at svare på spørgsmål, der ikke kan måles lineært.
Hvad er det rigtige at gøre, når en dygtig medarbejder mister motivationen efter en familietragedie? Når et team er udmattet, men deadlines presser? Når en strategi virker faglig korrekt, men medarbejderne opgiver at følge den?
Lineære data kommer ikke til at svare spørgsmålene. Det er derefter overladt til phronesis i teknokrati i ledelse.
Den phronetiske leder
Den phronetiske leder bruger data. Han ved, at data ikke gengiver hele billedet. Han lytter mer end han snakker. Han observerer mere. Han lader sig påvirke af konkretiserede tilfælde.
Han er ikke modstander af metode. Han bruger derimod metode som værktøj. Når situationen taler om på undtagelser, gør han undtagelser. Når mennesker har brug for noget andet end systemet foreskriver, leverer han det andet.
Det gør ham sværere at skalere. Det gør ham mindre forudsigelig på papiret. Det gør ham også mere effektiv på den lange bane. Når hans medarbejdere oplever at blive set som mennesker frem for justerbare datapunkter.
Forskellen mellem den teknokratiske og den phronetiske leder ligner forskellen mellem teknokrati og demokrati i samfundet. Den ene optimerer for effektivitet.
Den anden optimerer for accept og legitimitet. Begge er nødvendige. Ingen af dem er nok alene, når vi snakker om teknokrati i ledelse.
Hvis techné bliver til ideologi i teknokrati i ledelse
Problemet opstår, når techné ophøjes til den eneste gyldige tilgang. Når metoden bliver vigtigere end målet. Når lederen begynder at tro, at alt kan reduceres til proces og måling.
Det ser man i organisationer, der måler alt og de måler så analogt på ingenting. Hvor medarbejdere bruger mere tid på at rapportere arbejde end på at udføre det egentlige. Hvor KPI’er fordrejer menneskelig adfærd, så folk arbejder for tallet i stedet for for sagen. Hvor menneskelige relationer forsvinder, fordi de ikke lader sig kvantificeres.
Det kaldes for ledelsesteknokrati. Og det har samme svagheder som det politiske teknokrati. Manglende legitimitet hos dem, der skal udføre arbejdet. Etisk blindhed over for konsekvenserne. Manglende rum for kreativitet og menneskelig dømmekraft.
Så meget for teknokrati i ledelse.
Den gyldne mellemvej og intet i overmål
Den dygtige leder bruger techné, når der spørges hvordan. Han bruger phronesis, når der spørges hvorfor og for hvem.
Han ved, at metoder er værktøjer, som i sig selv langt fra altid giver et brugbart svar. Han ved, at data er informativ. Han ved, at mennesker ikke er reducerbare til at kunne kaldes optimeringsproblemer.
Det er den samme balance, vi taler om i samfundet. Bare forskudt en grad. I politikken handler det om teknokrati versus demokrati. I ledelsen handler det om techné versus phronesis. Eller med moderne ord: om metode versus dømmekraft.
Begge dele er nødvendige. Den, der mestrer kun den ene del, er ikke en god leder. Han er enten en bureaukrat eller slet og ret en amatør. I hvert fald i konteksten med anvendelsen af teknokrati i ledelse.
