Mit fulde navn er Nikolaj Florentz Mackowski.
Florentz er min mors familienavn.
Det lyder fint i kirkebøger og på diplomer. I hverdagen bruger jeg bare Nikolaj Mackowski. Det er nemmere at stave, og folk slipper for at spørge, om det er med z eller s. Eller t.
Men dette er ikke en artikel om navne. Det er en artikel om, hvem jeg er som leder. Og den starter med 17 brosten.
De 17 brosten
For år tilbage fik jeg til opgave at lægge brosten i en indkørsel. Jeg var ung, ivrig og overbevist om, at jeg kunne gøre det perfekt.
Jeg lagde sten efter sten. Målte. Justerede. Lagde om. Målte igen.
Da jeg var færdig, manglede der 17 brosten. Ikke fordi jeg havde regnet forkert. Men fordi jeg havde brugt så lang tid på at gøre det perfekt, at jeg løb tør for materialer – og tålmodighed.
De 17 brosten blev aldrig lagt.
Indkørslen fungerede fint. Folk kunne parkere deres biler. Men hver gang jeg så den, så jeg kun hullet. De 17 manglende sten.
Det er en historie, jeg har båret med mig. Ikke som en skam, men som en påmindelse:
Perfektionisme er en fælde. Det færdige slår det fejlfrie. Og nogle gange er de 17 brosten, der mangler, prisen for alt det, der faktisk blev gjort.
Hvem er Nikolaj Florentz Mackowski som leder?
Jeg er er uddannet værktøjsmager fra LK-NES og har en AK fra Ingeniørhøjskolen i København. Jeg har desuden arbejdet i sikkerhedsbranchen i 29 år. Jeg har drevet egne virksomheder. Jeg har ledet teams. Jeg har fejlet, lært og prøvet igen.
Ledelse og ledelsesteori er min helt store interesse. Faktisk så stor, at jeg skriver og tænker ledelse i det daglige. Hver dag.
I dag skriver jeg om ledelse på denne side. Ikke fordi jeg har alle svarene, men fordi jeg tror på, at ledelse kan læres… vi lærer bedst ved at tænke højt sammen.
Min tilgang til ledelse er situationsbestemt. Jeg tror ikke på, at én stil passer til alle. Jeg tror på, at god ledelse handler om at læse situationen, kende sine mennesker og vælge det rigtige greb i det rigtige øjeblik.
Det er her at jeg, Nikolaj Florentz Mackowski, bruger pattern recognition. Det er ikke specielt, det er bare anderledes.
Det kræver et stort arsenal af teorier og værktøjer. Ikke for teoriens skyld, men fordi virkeligheden er kompleks. Situationsbestemt ledelse, McGregors teori X og Y, Maslows behovspyramide – det er ikke bare akademiske øvelser. Det er briller, der hjælper mig med at se klarere.
Mit menneskesyn
Jeg tror på teori Y.
Jeg tror, mennesker vil gøre det godt. At de søger mening, ansvar og anerkendelse. At de ikke skal kontrolleres, men støttes.
Det betyder ikke, at jeg er naiv. Nogle mennesker misbruger tillid. Nogle situationer kræver klar retning. Nogle gange må man træffe upopulære beslutninger.
Men som udgangspunkt møder jeg mennesker med tillid. Ikke fordi det altid virker, men fordi alternativet – konstant kontrol og mistillid – ødelægger mere, end det beskytter.
Tillidsbaseret ledelse er ikke en metode, jeg anvender. Det er et menneskesyn, jeg praktiserer.
Hvad jeg har lært
Nogle ting har jeg lært på den hårde måde:
Ledelse kan ikke faktureres. I en verden, hvor alt skal måles og dokumenteres, bliver ledelse ofte en luksus. Men ledelse er arbejdet – ikke noget, der kommer oveni.
Relationer er fundamentet. Alt det andet – strategi, mål, processer – hviler på relationer. Uden relationer er det bare papir.
Det perfekte er det godes fjende. De 17 brosten lærte mig det. Hellere noget, der virker, end noget, der aldrig bliver færdigt.
Teorier er kort, ikke landskab. Jeg bruger teorier til at navigere. Men jeg forveksler dem ikke med virkeligheden. Virkeligheden er altid mere rodet.
Feedback er en gave. Også den, der gør ondt. Især den, der gør ondt. Den viser, hvor der er noget at lære.
Hvorfor denne side om Nikolaj Florentz Mackowski?
Jeg skriver for at tænke. Artiklerne på denne side er min måde at bearbejde det, jeg læser og oplever. Ved at formulere det bliver det tydeligere – for mig selv og forhåbentlig for andre.
Siden bruges af akademikere i undervisning. Den læses af ledere, der søger værktøjer. Den findes af folk, der googler et begreb og lander her.
Jeg skriver ikke for at have ret. Jeg skriver for at forstå.
Satisfaktionsmelodramaet
Titlen på denne artikel lover et “satisfaktionsmelodrama”. Det er måske lidt stort et ord for, hvad der følger.
Men her er pointen:
Ledelse er ikke en destination. Det er ikke et sted, man ankommer til, hvor alt er løst og alle er tilfredse. Det er en evig bevægelse mellem succeser og fiaskoer, mellem de øjeblikke, hvor det hele lykkes, og de øjeblikke, hvor man ser de 17 manglende brosten.
Satisfaktionen kommer ikke fra at blive færdig. Den kommer fra at blive bedre. Fra at se et menneske vokse. Fra at løse et problem, man troede var uløseligt. Fra at lære noget nyt – også efter 29 år.
Melodramaet? Det er alle de gange, det går galt. De konflikter, der eskalerer. De beslutninger, der viser sig at være forkerte. De mennesker, man ikke kunne nå.
Ledelse er begge dele. Satisfaktion og melodrama. Ofte på samme dag.
Afslutning
Mit navn er Nikolaj Florentz Mackowski.
Jeg er leder, fordi jeg tror på, at ledelse gør en forskel. At måden, vi behandler mennesker på, former de resultater, vi opnår. At teori og praksis hører sammen.
Jeg er ikke perfekt. Der mangler stadig 17 brosten et sted.
Men jeg bliver ved med at lægge sten.
Læs mere om min tilgang:
- Situationsbestemt ledelse
- McGregors teori X og Y
- Tillidsbaseret ledelse
- Relationsledelse
- Maslows behovspyramide
- Psykologisk tryghed
NB! De links du ser indarbejdet i teksten, er links skrevet til søgemaskiner som Google. Det forlyder, at kontekstuelle links er, hvad Google (og andre søgemaskiner) vil have. ‘Læs mere om min tilgang’, som er links i overskriftform, er for mennesker som dig og mig.
Nikolaj Florentz Mackowski













