Empatitesten: Hvor empatisk er du?
30 udsagn i Leder Nikolaj Mackowski's empati-test og om din evne til at forstå og mærke andres følelser og perspektiver. Besvar ud fra hvordan du reelt set opfører dig, og ikke hvad du ønsker var sandt. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Empati er en af de mest undervurderede færdigheder i samtidens hverdagsliv. Den afgør, hvordan en samtale forløber mellem ægtefæller, hvordan en konflikt løses på arbejdspladsen, hvordan en leder reagerer på en stresset medarbejder og endda selv, hvordan en lærer ser den stille elev i klassen. Hvor empatien er til stede, åbner samtaler sig. Hvor den mangler, lukker de sig i og det kalder på en empati-test.
Leder Nikolaj Mackowski’s empati-test
Vores empati-test består af 30 spørgsmål fordelt på fem dimensioner. Seks spørgsmål pr. dimension. Du svarer på en skala, der afspejler, i hvilken grad udsagnene matcher din typiske adfærd og egen oplevelse af dig selv. Resultatet bliver kun retvisende, hvis du svarer ærligt.
De fem dimensioner er: Kognitiv empati, affektiv empati, social opmærksomhed, perspektivtagning og empatisk handling. Tilsammen dækker dimensionerne det, forskningen identificerer som de afgørende komponenter i enhver empatisk kapacitet. En person kan score højt på enkelte dimensioner og lavt på andre, og det er denne nuancering, der gør testen brugbar og vigtig.
De fire profiler i empatitesten
Høj empati er den profil, hvor alle fem dimensioner er solidt udviklede. God empati beskriver den profil, hvor de fleste dimensioner fungerer, men hvor enkelte aspekter kalder på lidt kærlig opmærksomhed. Begrænset empati er den profil, hvor flere dimensioner er svagt udviklede, og hvor relationer ofte bliver overfladiske.
Lav empati er den profil, hvor den empatiske kapacitet er markant reduceret. Lige der er, hvor konsekvenserne for både egne og andres relationer er reelle. Det er derfor endnu vigtigere med en pålidelig empati-test.
Der hvor en empati-test afgør hele hverdagen
Empati kan ikke gives skyld for at være en abstrakt værdi. Den virker i hver eneste menneskelige relation. Den ægtefælle, der bemærker, at partneren er nedstemt, før det bliver sagt. Den kollega, der forstår, at den korte besked ikke handler om uvenskab, men om travlhed. Den leder, der vælger samtalen frem for kommandoen. Den læge, der ser patienten som menneske frem for diagnose.
Fraværet af empati efterlader spor, der er lige så genkendelige. Konflikter, der eskalerer, fordi ingen vil se den anden side. Børn, der lærer at gemme deres følelser, fordi de aldrig blev mødt. Politiske debatter, hvor modstanderens motiv altid antages at være det værst tænkelige.
Der er mange scenarier og det kalder på en empati-test. Det kan ændre hele verden til det bedre.
Konteksten
Empati er ikke det samme som medlidenhed eller at være godhjertet. Forskning af blandt andre Simon Baron-Cohen, Daniel Goleman og Tania Singer har vist, at empati er en målbar kognitiv og affektiv kapacitet, der varierer fra menneske til menneske. Den kan trænes, men den kan også svækkes gennem stress, isolation eller systematisk eksponering for andres lidelse uden bearbejdning.
Parret med Leder Nikolaj Mackowski’s narcissisme test giver vores empati-test et særligt klart billede. Empati og narcissisme udgør to sider af den samme psykologiske mønt. Lav empati kombineret med høj narcissisme er et særligt udfordrende mønster, både for personen selv og for omgivelserne.
Positioneringen af vores empati-test
Vores empati-test adskiller sig fra de mange korte versioner, der lover hurtig vurdering. Ydermere har langt størstedelen gennemsnitligt mellem 8-10 spørgsmål, og det er i vores objektiv alt for lidt. Sådanne tests måler typisk én dimension og giver et generaliseret billede. Vores empati-test dækker fem dimensioner med 30 spørgsmål og spørger ikke “er du empatisk”, men “hvordan fordeler din empatiske kapacitet sig”.
Det er en anden type spørgsmål, og det giver et helt anderledes og brugbart svar til din kontinuerlige selvudvikling.
