Ledertype test: Hvad er din naturlige ledelsesstil?
30 udsagn i Leder Nikolaj Mackowski's ledertype test om din tilgang til ledelse, dine medarbejdere og dine beslutninger. Besvar ud fra, hvad der er naturligt for dig. Det handler ikke om, hvad du tror er det rigtige svar.

Din ledertype er bestemt
Indtast din e-mail og få din profil tilsendt — så kan du gense den når som helst. Du kan også springe dette trin over.
Din ledertype

Spørgsmålet er ikke om du leder. Du leder allerede og det handler om, hvordan du leder. Og om den måde du leder på er den mest effektive for dig, dit team og den situation du befinder dig i.
Leder Nikolaj Mackowski’s ledertype test giver dig svaret.
Derfor har din ledelsesstil stor betydning
Ledelse er ikke én størrelse, der passer til alle. Forskning viser konsekvent, at de mest effektive ledere ikke er dem der bruger én bestemt stil. Det er derimod dem, der kender deres naturlige stil og ved, hvornår de skal justere den.
Daniel Goleman identificerede i sit arbejde om emotionel intelligens seks distinkte ledelsesstile, der hver især har sin styrke og sin begrænsning. En visionær leder inspirerer og sætter retning, men kan nemt miste forbindelsen til den operative hverdag.
En coachende leder udvikler mennesker og potentiale, men han kan mangle fremdrift i pressede situationer. En resultatorienteret leder driver leverance og holder høje standarder, men risikerer at brænde sine medarbejdere ned til grunden.
Ingen stil er bedre end andre. Alle er nødvendige — vel og mærke i den rette kontekst, og derfor har vi udviklet vores ledertype test.
Hvad måler ledertype testen?
Leder Nikolaj Mackowski’s ledertype test måler din naturlige præference på fem centrale ledelsesstile med 30 spørgsmål.
Den visionære ledelsesstil handler om at sætte retning og inspirere. Du motiverer ved at koble det daglige arbejde til et større formål og lader dine medarbejdere finde vejen selv.
Den coachende ledelsesstil handler om at udvikle mennesker og potentiale. Du stiller spørgsmål fremfor at give svar og investerer aktivt i den enkeltes vækst.
Den demokratiske ledelsesstil handler om at involvere og skabe ejerskab. Du tror på at de bedste beslutninger træffes når flere perspektiver er med, og du bruger tid på at bygge konsensus, der holder.
Den resultatorienterede ledelsesstil handler om at drive leverance og ansvarlighed. Du sætter høje standarder, kommunikerer klart og holder medarbejderne ansvarlige for det de har selv har lovet.
Den relationelle ledelsesstil handler om at skabe tillid og psykologisk tryghed. Du prioriterer den enkeltes trivsel og bygger et miljø, hvor folk tør tage risici og lære af fejl.
Kender du din naturlige ledelsesstil? Derfor har vi lavet vores ledertype test
De fleste ledere har én eller to stile, der falder naturligt for dem. Det er den de falder tilbage tilbage til under pres. Det er ikke et problem i sig selv. Problemet opstår, når den naturlige stil anvendes uanset om den passer til situationen eller ej.
En leder, der altid leder demokratisk mister sin fremdrift i en krise, der kræver hurtige (autoritære) beslutninger. En leder, der altid leder resultatorienteret mister sine bedste medarbejdere i perioder, der kræver plads og udvikling.
Selvbevidsthed om din ledelsesstil er ikke et mål i sig selv for Leder Nikolaj Mackowski. Det er hele udgangspunktet for at blive en mere fleksibel og effektiv leder, og igen: derfor har vi vores ledertype test klar til dig.
Hvem bør tage vores ledertype test?
Alle der leder andre mennesker, og det er uanset titel, niveau og erfaring. Men særligt dig, der har en fornemmelse af at din ledelsesstil ikke altid virker optimalt. Eller dig, der ønsker at forstå hvorfor du naturligt trækker i én retning fremfor en anden.
Testen tager fem minutter og giver dig en detaljeret profil af din dominerende ledelsesstil. Du oplyses om dine styrker, udviklingspunkter og alle fem dimensioner visualiseret.
Ledelse starter med din selvforståelse. Tag Leder Nikolaj Mackowski’s ledertype test nu og find ud af, hvad der falder naturligt for dig.














