Lewins ledelsesformer er de tre grundlæggende: Autokratisk, demokratisk og laissez faire ledelse. D er fra 1930’erne. De er simple. De er samtidigt også udgangspunktet for næsten al moderne ledelsesteori.
Kurt Lewin var socialpsykolog. Han ville ikke filosofere over ledelse. Han ønskede at måle det. Hans eksperimenter viste, at ledelse ikke handler om, hvem du er, men om hvad du gør. Og at forskellige situationer kalder på forskellige tilgange.
De tre ledelsesformer
Lewin identificerede tre grundlæggende måder at lede på. De repræsenterer et spektrum fra total kontrol til total frihed.
Autokratisk ledelse
Den autokratiske leder træffer alle beslutninger selv. Medarbejdere får instrukser og forventes at udføre dem. Kommunikationen er envejs.
Hvornår det virker: Krisesituationer, hvor hurtige beslutninger er nødvendige. En kirurg i operationsstuen eller en brandmand på udrykningsstedet. Her er autokratisk ledelse ikke bare acceptabelt. Det er nødvendigt.
Hvornår det fejler: Som permanent stil. Uden indflydelse falder motivationen. Kreativitet kvæles. Og produktiviteten styrtdykker, så snart lederen vender ryggen til. Det er præcis som Lewins eksperimenter viste.
Den autokratiske stil tiltrækker ofte ledere, der forveksler kontrol med kompetence. At træffe alle beslutninger selv føles effektivt, men det skaber en organisation, der er afhængig af én persons kapacitet.
Demokratisk ledelse
Den demokratiske leder inddrager medarbejdere i beslutningsprocessen. Det er ikke afstemning om alt. Det betyder, at relevante perspektiver høres, inden lederen beslutter.
Hvornår det virker: Med kompetente medarbejdere, der har noget at bidrage med. Lewins eksperimenter viste, at denne stil skabte højest tilfredshed og bedst samarbejde. Produktiviteten var stabil. Selv når lederen forlod rummet.
Hvornår det fejler: Hvis teamet mangler erfaring eller viden, kan demokratisk ledelse føre til dårlige beslutninger baseret på uvidenhed. Her må lederen træde styrende ind ifølge Lewins ledelsesformer.
Demokratisk ledelse kræver mere af lederen. Du skal facilitere diskussioner, håndtere uenighed og træffe beslutninger, der ikke nødvendigvis tilfredsstiller alle. Det tager længere tid. Men resultatet er medarbejdere, der forstår hvorfor: Derfor bakker de også op.
Laissez faire ledelse
Laissez faire er fransk for “lad stå til”. Lederen blander sig minimalt. Beslutninger, opgavefordeling og koordinering overlades til teamet ifølge Lewins ledelsesformer.
Hvornår det virker: Med højt specialiserede medarbejdere: forskere, erfarne håndværkere eller kreative eksperter. De ved, hvad de skal gøre. En leder, der blander sig for meget, er bare en forstyrrelse.
Hvornår det fejler: Det må ikke blive en undskyldning for ikke at lede. Lewins eksperimenter viste, at laissez faire-grupper præsterede dårligst. Forvirring, lav produktivitet og konflikter uden løsning.
Nogle ledere forveksler fravær med tillid. De forsvinder i dagligdagen. Tilbagetrækningen handler ikke om, at medarbejderne kan klare sig selv, men fordi lederen ikke ved, hvad hun skal stille op. Det er ikke laissez faire. Det er manglende ledelse.
Ingen stil er bedst af Lewins ledelsesformer
Et af Lewins ledelsesformer vigtigste bidrag: Ingen enkelt ledelsesform er universelt bedst. Den rigtige stil afhænger af situationen.
Tre faktorer spiller ind:
Opgaven. En rutineopgave med klare procedurer kræver anderledes ledelse end et komplekst udviklingsprojekt.
Medarbejderne. Nye medarbejdere har brug for mere styring end erfarne. Specialister har brug for mere frihed.
Konteksten. En krisesituation kalder på hurtige beslutninger. En strategiproces kalder på bred inddragelse.
Den effektive leder mestrer alle tre stilarter og skifter mellem dem efter behov. Det kræver selvindsigt at vide, hvilken stil der falder dig naturligt. Det kræver situationsfornemmelse at læse, hvad opgaven og teamet har brug for. Og det kræver fleksibilitet, at justere din tilgang, selvom det føles ubehageligt.
Begrænsninger i Lewins ledelsesformer
Lewins ledelsesformer er 90 år gammel.
Eksperimenterne var begrænsede. 10-årige drenge, der laver masker, er ikke det samme som voksne i komplekse organisationer. Kan resultaterne overføres? Måske. Men forsigtighed er på sin plads.
Tre kategorier er forsimplet. Virkelig ledelse har flere nuancer. Hvad med lederen, der er demokratisk i nogle situationer og autokratisk i andre? Hvad med alle hybridformerne?
Arbejdsmarkedet har ændret sig. Medarbejdernes forventninger til indflydelse, meningsfuldhed og udvikling er steget markant. En rendyrket autokratisk stil, der måske var acceptabel i 1930’erne, ville føre til massiv personaleflugt i dag.
Den siger ikke hvordan. Modellen beskriver tre stilarter. Den giver ikke metoder til at mestre dem eller skifte mellem dem.
Kritikken piller dog ikke ved grundbidraget: Ledelse er adfærd, der kan observeres og ændres. Kontekst afgør, hvad der virker. Og den leder, der kun mestrer én stil, vil fejle i alle de situationer, hvor den stil ikke passer.
Kort om Lewins ledelsesformer
Lewins tre ledelsesformer: Autokratisk, demokratisk og laissez faire. De er udgangspunktet for moderne ledelsesteori.
Autokratisk: Lederen bestemmer. Virker i kriser. Kvæler motivation på lang sigt.
Demokratisk: Lederen inddrager. Skaber engagement. Kræver tid og kompetente medarbejdere.
Laissez faire: Lederen træder tilbage. Virker med eksperter. Fejler som undskyldning for ikke at lede.
Ingen stil er bedst. Kontekst afgør. Den effektive leder mestrer alle tre. Desuden ved hun hvilke, der skal anvendes og hvornår.