“Min leder er psykopat.” Sætningen bliver googlet mere end man skulle tro. Det er typisk sent om aftenen efter en dag, hvor noget igen ikke gav mening på arbejdet. Denne artikel svarer ikke på, om det passer eller ej. Det kan ingen artikel, og det kan heller ingen, der ikke har siddet over for din leder i flere timer med en klinisk uddannelse i ryggen.
Men den kan fortælle, hvad forskningen faktisk ved, hvad mønstret ser ud til på en arbejdsplads, og hvad du kan gøre uanset, hvad det sandfærdige svar viser sig at være.
Først tallene
Psykopati, eller dyssocial personlighedsstruktur som det hedder i vores nuværende diagnosesystem. Det ER sjældent. Omkring bare én procent af befolkningen opfylder kriterierne. Den canadiske psykolog Robert Hare, der har brugt et helt forskerliv på emnet, og hans kollega Paul Babiak fandt ud af noget større. Nemlig, i en undersøgelse af 203 ledere i amerikanske virksomheder, der fandt de, at omkring fire procent lå over den kliniske tærskel.
Det er fire gange befolkningsgennemsnittet, og det er grunden til, at emnet overhovedet hører hjemme på en side om ledelse som Leder Nikolaj Mackowski.
Men vend tallet om (reciprok). 96 procent af lederne i den samme undersøgelse lå under tærsklen. Langt de fleste dårlige chefer er ikke psykopater. De er stressede, inkompetente, dårligt uddannede til opgaven eller selv under et pres. Som de ikke kan håndtere egenhændigt.
Det er værd at holde fast i, før du læser videre. Denne artikel kan potentielt få læserne til at se og kendekende mønstret over alt, og det er ikke intentionen eller forhåbningen. Men derfor kan du sagtens (med rette) føle, at ‘min leder er psykopat.’
Min leder er psykopat: Fasen hvor det nok bare er dig
Det, der gør det svært, handler meget lidt om adfærden. Det er, at den ikke kan ses udefra, og at den, der udsættes for den, selv begynder at tvivle. Mønstret, som folk beskriver bagefter, er påfaldende ens: Først var lederen charmerende, opmærksom, måske den bedste chef, man nogensinde havde haft.
Så begyndte små ting at skride. Aftaler, der viste sig aldrig at være indgået. Beslutninger, der blev lagt over på andre medarbejdere, når det gik galt. Ros, der forsvandt, og kritik, der kom på de forkerte tidspunkter og sammen med det, det forkerte publikum, ganske enkelt.
Her emergerer fasen, hvor man forklarer det for sig selv. Det er nok bare sådan, det er her. Det er nok bare mig, der er for sensitiv. Han har sikkert meget om ørerne. Den fase kan vare måneder. Ja, endda op til flere år. Det er netop dette, der gør mønstret så effektivt. Så længe du tror, det er dig, ville du aldrig undersøge, om det i virkeligheden er ham. Vel?
Når tiøren falder, falder den hårdt. Det, der står tilbage, er sjældent vrede over for lederen. Nej, det afløses af mistillid til egen dømmekraft. Hvorfor så jeg det ikke? Det spørgsmål følger en medarbejder med ind i det næste job og det næste igen. Det kan overtage privatlivet og det er den egentlige skade.
Omkring én procent af befolkningen og omkring fire procent af lederne i Babiak og Hares undersøgelse lå over den kliniske tærskel for psykopati. Langt de fleste dårlige chefer er ikke psykopater. Det, der gør det psykopatiske farligt, er, at den der udsættes for det først tror, at det er hende selv, der er problemet.
Det siger forskningen om trækkene
Hervey Cleckley beskrev i 1941 i bogen The Mask of Sanity det, der stadig er kernen. Et menneske, der udadtil virker normal, charmerende og intelligent, mangler den indre oplevelse af skyld, anger og tilknytning. Mekanismen som styreer os andre, styrer ikke dem i samme grad. Hare systematiserede det i 1980’erne i en liste på tyve træk, der i dag bruges i retspsykiatrien. Babiak oversatte den til arbejdslivet i Snakes in Suits fra 2006.
I arbejdsform ser trækkene således ud. Overfladisk charme, der virker ægte. Den er ikke ægte. Den er tillært. En opblæst selvopfattelse, hvor egne resultater er geniale og andres er tilfældige eller direkte elendige. Patologisk løgn som et arbejdsredskab, og uden det ubehag, der normalt følger med at blive taget i det.
Manipulation, hvor mennesker omkring lederen behandles som brikker, der flyttes efter nytte(værdi). Fravær af anger, så fejl aldrig bliver lederens egne, uanset hvor tydeligt de er for alle andre. Overfladiske følelser, der kan slås til og fra efter behov.
Det kombineres med en parasitær tilgang til andres arbejde, hvor resultater opad i organisationen bærer lederens navn. Problemer nedad bærer medarbejdernes signaturer.
Det er værd at huske på, hvad der ikke står på listen. Vrede står der ikke. Råben står der ikke. Mange forestiller sig psykopaten som den eksplosive chef. Den eksplosive chef er med største sandsynlighed bare en dårlig chef. Det er ikke en afvigelse.
Mønstret som forskningen beskriver, er koldere, roligere og det er netop derfor, det er svært at få øje på og tage ind. Når du føler, at ‘min leder er psykopat’ kan det sagtens stemme. Dog kan vedkommende også bare være dårlig og inkompetent til jobbet.
Hvorfor virksomheden ikke ser min leder er psykopat
Babiak beskrev en cyklus, som går igen i det han undersøgte. Først vurderes virksomheden: Hvem har magt? Hvem er nyttig? Hvem er en trussel? Så manipuleres der: De nyttige charmeres, truslerne isoleres eller miskrediteres. Der bygges langsomt et netværk op af støtter, der hver især ser en anden version af lederen. Til sidst forlades den, typisk opad eller ud, når skaden er ved at blive synlig. Meget tit kommer man ud med en forbavsende god anbefaling i hånden.
Grunden til at det virker, er ubehagelig. De træk, der står på Hares liste, ligner til forveksling det, mange organisationer rekrutterer ledere efter. Det være sig selvsikkerhed, beslutningskraft, evnen til at tale og svare for sig og evnen til at holde hovedet koldt under pres.
En rekrutteringssamtale er præcis den situation, hvor overfladisk charme har sin største værdi. HR ser vitterligt en stjerne. Afdelingen ser noget andet, men afdelingen bliver ikke spurgt. De, der siger noget, har typisk allerede fået et prædikat som værende besværlige.
Min leder er psykopat, i arbejdsform, er charme, oppustet selvopfattelse, løgn som metode, manipulation, fravær af anger og andres arbejde som eget fremragende resultat.
Det her kan du gøre uanset årsagen
Dette er den vigtigste pointe, og den gælder, hvad enten din leder er det ene eller det andet. Rådene vil stadig være de samme.
Dokumentér. Skriv aftaler ned og send dem som bekræftelse. Gem mails. Notér datoer. Gør det for at have noget uden for dit eget hoved, som kan holde på din oplevelse, den dag du igen tænker, at det nok bare er dig.
Forsøg ikke på at vinde. En konfrontation, hvor du fremlægger mønstret, vil blive vendt. Det vil blive vendt meget bedre end, hvad du kan forsvare dig selv mod.
Hvis mønstret er det, forskningen beskriver, er det trænet i netop den situation. Hvis det ikke er, har du en konflikt med en presset leder. Den kan ikke vindes, og nej, heller ikke via konfrontation.
Forsøg ikke at forstå, hvorfor ‘min leder er psykopat’. Der er intet at forstå for dig. Det er faktisk det råd, medarbejdere har sværest ved. Det gælder især de empatiske, der i forvejen er mest udsat.
Behovet for at forstå, hvorfor et andet menneske gør, som det gør, er det, der holder folk fast i årevis. Du behøver ikke en forklaring for at passe på dig selv.
Find nogen uden for afdelingen. En tillidsrepræsentant, en fagforening, en tidligere kollega, en god ven, der ikke er en del af det.
Isolationen er en del af mønstret, og den nedbrydes ved at tale med nogen, der ser på udefra.
Og smut, hvis du kan, før tillidsskaden er sket. Det antager en form, som minder om at give op. Det er det ikke. Det er den eneste strategi, der med sikkerhed virker. Det er samtidigt også den strategi de fleste fortryder, at de ikke valgte langt tidligere i forløbet.
Det selvsamme mønster forklares med stress, frygt eller et dårligt match. Det er ikke ebn vurdering, som er op til dig at lave.
Rådene vil stadig være: Dokumentér. Forsøg ikke at vinde. Forsøg ikke at forstå. Find en udenforstående, og smut, hvis du kan.
Husk når min leder er psykopat
Omkring én procent af befolkningen og nogle få procent af lederne opfylder kriterierne for psykopati.
De fleste dårlige chefer gør ikke. Mønstret som forskningen beskriver, er charme, løgn, manipulation og fravær af anger.
Det handler ikke om vrede og råben, og det er svært at se, fordi den udsatte først tror, det er hende selv.
Virksomheden ser det ikke, fordi trækkene forveksles lederpotentiale. Hvad din leder er, kan hverken du eller vi afgøre. Hvad det gør ved dig, kan du nemt afgøre.
Rådene er de samme uanset svaret, hvis du oplever, at ‘min leder er psykopat’.
