Udbrændthed vs stress. De to størrelser forveksles konstant. De omtales som om de var den samme tilstand, bare i en forskellig grad. Det er de ikke. Stress er, at du har for meget brændstof på tanken og kører for hurtigt. Udbrændthed er, at tanken er tom, og motoren er gået i stå. Den ene tilstand er en aktivering, der er gået over gevind. Den anden er fraværet af aktivering overhovedet.
Forskellen er alt andet end kosmetisk. Den er afgørende. Og den har konsekvenser for, hvordan tilstanden behandles, hvordan organisationer reagerer, og hvad den enkelte selv kan gøre for at komme tilbage.
Stress: For meget aktivering
Stress er kroppens reaktion på pres. Det er et alarmsystem, der aktiveres, når kravene fra omgivelserne overstiger de ressourcer, du har til at imødekomme dem. Den østrigsk-canadiske endokrinolog Hans Selye beskrev fænomenet allerede i 1936 med sin model General Adaptation Syndrome. Den kommer med tre faser: Alarmfasen, hvor kroppen reagerer på den oplevede trussel. Modstandsfasen, hvor kroppen mobiliserer ressourcer for at håndtere belastningen. Og udmattelsesfasen, hvor ressourcerne er opbrugt, og systemet bryder sammen.
Stress kan være positiv eller negativ. Positiv og sund stress er den aktivering, der følger med engagement, udfordring og en målrettet indsats. Distress er den belastende variant, hvor presset opleves som umuligt at håndtere. Begge tilstande deler dog samme grundlæggende kendetegn: Kroppen er på. Adrenalin og kortisol cirkulerer. Du er aktiveret: Alt for meget aktiveret i udbrændthed vs stress.
Udbrændthed vs stress: Ikke nok tilbage
Udbrændthed er noget helt andet. Det er ikke aktivering. Det er kollaps efter længerevarende aktivering. Den amerikanske socialpsykolog Christina Maslach udviklede i 1981 Maslach Burnout Inventory (MBI), der definerer udbrændthed gennem tre dimensioner: Emotionel udmattelse, depersonalisering og reduceret personlig præstation.
Emotionel udmattelse er det afgørende delement. Det er ikke træthed, der forsvinder med en god nats søvn. Det er en dyb, vedvarende drænethed, hvor du føler dig følelsesmæssigt overforbrugt og ude af stand til at give mere. Det er uanset, hvor meget du end hviler. Depersonalisering beskriver en kynisk distance til arbejdet, kollegerne og dem, du er sat til at hjælpe. Du holder op med at engagere dig. Du går på autopilot. Du tager dig ikke længere af det, der før betød noget. Reduceret personlig præstation er den tredje dimension, hvilket vil sige oplevelsen af, at du ikke længere bidrager. Ligesom du ikke længere er kompetent og ikke længere oplever værdi i din rolle.
Verdenssundhedsorganisationen WHO klassificerede udbrændthed i 2019 i ICD-11 som et arbejdsrelateret fænomen. Dog ikke som en medicinsk diagnose, men et anerkendt syndrom, der opstår som resultat af kronisk arbejdsrelateret stress, der ikke er blevet håndteret korrekt over længere tid, når vi taler om udbrændthed vs stress.
Hvorfor de forveksles i udbrændthed vs stress
Stress og udbrændthed forveksles, fordi udbrændthed i langt de fleste tilfælde udspringer fra ubehandlet stress. Den lange vej til udbrændthed går gennem måneder eller år af ubehandlet, kronisk negativ ladet stress. Den stressede person, der ikke får håndteret belastningen, fortsætter med at trække på reserver, der ikke fyldes op igen. Til sidst er der ikke flere reserver at trække på.
Det er Hans Selyes udmattelsesfase i udbrændthed vs stress, der er gået fra at være en akut tilstand til at være en kronisk realitet. Og det er her, det fundamentale skift sker: Fra stress til udbrændthed. Fra for meget aktivering til ingen aktivering. Fra at kæmpe til at have givet op.
Forskellen er også psykologisk. Den stressede person tror stadig, problemet kan løses. Den udbrændte person tror ikke længere, det er værd at prøve. Det er ikke dovenskab eller mangel på vilje. Det er en realistisk konklusion truffet af et nervesystem, der har lært, at indsats ikke længere fører til et anvendeligt resultat.
Udbrændtheden er kroppens og psykens måde at sige stop på, når den enkelte ikke selv har formået det i tide.
Hvorfor denne skelnen har en betydning
Hvis du behandler udbrændthed som stress, behandler du det forkert. Den stressede person har brug for restitution, struktur og prioritering. Den udbrændte person har brug for noget langt mere alvorligt og det er ofte en længerevarende sygemelding, professionel behandling. Dertil kommer en gennemgribende vurdering af, om den rolle eller det miljø, der førte til udbrændtheden, overhovedet kan vendes tilbage til.
Det er tit ikke muligt fordi at vende tilbage til det, der skabte situationen, leder bare til det samme slutpunkt i udbrændthed vs stress.
For lederen er denne skelnen afgørende. Den medarbejder, der er stresset, kan typisk hjælpes tilbage med ændringer i arbejdsmængde, prioritering og støtte. Den medarbejder, der er udbrændt, kan så ikke. Alle forsøg på at “motivere” en udbrændt medarbejder er ikke bare ineffektive. De virker ikke og de er direkte skadelige.
De forstærker oplevelsen af, at problemet er medarbejderens manglende vilje frem for et system, der har drænet vedkommendes ressourcer over længere tid.
Hvad det kræver at forstå forskellen
Det kræver, at både den enkelte medarbejder og organisationen lærer at læse signalerne korrekt. Stress signalerer sig selv gennem fysisk og psykisk aktivering og via søvnbesvær, irritabilitet, koncentrationssvigt og fysiske symptomer. Udbrændthed signalerer sig gennem fraværet af aktivering, hvilket er apati, kynisme, distance, en følelse af tomhed, der ikke kan forklares.
Den, der lever med stress, kan sætte ord på, hvad der presser. Den, der er udbrændt, har ofte mistet evnen til at artikulere det, fordi selv den refleksion kræver energi, der ikke er der. Det er en af grundene til, at udbrændthed opdages for sent. Den, der er udbrændt person har meget sjældent bedt om hjælp. Eller var personen ikke endt som brændt ned til sokkeholderne.
Stress er for meget brændstof på tanken og en for hård fod på speederen. Udbrændthed er en tom tank og en motor, der ikke længere reagerer på pedalen. Uanset, hvor hårdt du trykker. Det er to forskellige tilstande. De kræver to forskellige svar. Og det første svar er at kalde dem ved deres rette navn.
