Det fælles tredje handler om, kommunikation er svært i sig selv. Det ved alle, der nogensinde har forsøgt at formidle noget vigtigt til en kollega, en medarbejder eller en leder. Alle har oplevet at beskeden landede forkert. Intentionen var ellers god nok og ordene var både omhyggeligt og nøje udvalgt. Alligevel gik det galt.
Et fælles tredje er således fallback-mekanismen og løsningen, når den gode intention er gået tabt undervejs.
Hvad er det fælles tredje?
Begrebet stammer oprindeligt fra den danske Cand.mag. i filosofi og græsk med speciale i pædagogisk filosofi Michael Husen. Han beskrev begrebet i artiklen: Det fælles tredje fra 1996. Det er publiceret i antologien Kultur & pædagogik på Hans Reitzels Forlag. Husen brugte begrebet til at beskrive den opgave, aktivitet eller sag som to eller flere mennesker er fælles om, og som skaber en naturlig ramme for samvær og samarbejde, uden at relationen i sig selv er målet.
Husen bruger et eget eksempel, som er enkelt og stærkt på samme tid: En pædagog, der tager med en gruppe unge kriminelle ud i en fiskerbåd i hårdt vejr. Til daglig er tonen aggressiv og mistroisk. Men i båden er de fælles om opgaven: Garnet, fiskene, havet og vejret og det kræver al deres opmærksomhed.
De samarbejder og kommunikerer ordentligt uden de mange forbehold og negative forventninger. Her er fiskerbåden et udtryk for det fælles tredje.
Et andet eksempel fra Husen: En pædagog, der tager med en gruppe fædre i bowlinghallen en gang om ugen. Mænd, der normalt ikke gerne taler om personlige og familiemæssige problemer: Mens de bowler, opstår der spontant samtaler. Det er bowlingbanen, der er det fælles tredje og således mister den indbyrdes relation mellem mændene sin betydning.
I en ledelsesmæssig sammenhæng er det fælles tredje den opgave, det projekt eller det formål som leder og medarbejder orienterer sig mod i fællesskab.
Det er hverken dig eller mig, der er samtalens omdrejningspunkt. Det er det vi begge er fælles om.
Den traditionelle kommunikationsmodel og dens iboende begrænsning
De klassiske kommunikationsmodeller fra Lasswell til Shannon og Weaver, beskriver kommunikation som en lineær proces: Person A pakker et budskab ned i en besked og afsender den via en kanal. Person B modtager beskeden og pakker den ud igen. Superenkelt i teorien. Besværligt i praksis.
Problemet er, at pakken sjældent udpakkes som det var tiltænkt. Modtagerens fortolkningsramme er ikke den samme som afsenderens. Konteksten er forskellig. Relationen farver opfattelsen. Og pludselig handler samtalen ikke længere om opgaven, men om misforståelsen, forsvaret eller følelsen af ikke at blive set, hørt og forstået.
Det er præcis her det fælles tredje træder ind som fallback-mekanisme. Når kommunikationen fejler, fordi beskeden lander forkert, når parterne taler forbi hinanden, eller når samtalen bliver personlig på en uproduktiv måde, er det fælles tredje det ankerpunkt, begge parter kan vende tilbage til.
Ikke til hinanden. Men til det de begge kan være enige om er det vigtige: Opgaven, formålet og resultatet.
Det fælles tredje frigør dig fra kravet om personlig kemi
En af de mest befriende konsekvenser af, at arbejde bevidst med et fælles tredje, er, at man ikke behøver at elske eller holde af sine kolleger som mennesker, for at samarbejde effektivt med dem.
Den populære forestilling om, at et godt arbejdsmiljø kræver at alle har det godt med hinanden på et personligt plan, lægger et urimeligt pres på både ledere og medarbejdere. Personlig kemi emergerer ikke på kommando og kravet om, at alle skal være en familie, kan i sig selv skabe mere ubehag end sammenhængskraft.
Husen beskriver det ret præcist: Personlige relationer, der er kørt skævt, er svære at rette op på. Det er lettere, at have fælles følelser omkring noget ydre. Noget, der er uden for os som personer og som ikke på forhånd vedrører vores indbyrdes relationer. Det giver mulighed for at slappe af, glemme magtkampe og negative forventninger.
Således kan man fokusere på det, der faktisk betyder noget: Det fælles tredje og at få arbejdet gjort.
Et fælles tredje erstatter kravet om personlig kemi med noget mere robust og realistisk: Den fælles opgave.
Pearce og Cronen: Mening skabes i koordinationen
Barnett Pearce og Vernon Cronen udviklede CMM modellen (Coordinated Management of Meaning). Modellen beskriver ikke kommunikation som en lineær transmission af budskaber. Den siger i stedet, at det handler om en koordination af meningsskabelse mellem mennesker. Ifølge Pearce og Cronen skabes mening ikke i beskeden, der afsendes. Den skabes i mødet mellem de to parters individuelle fortolkningsrammer.
Det fælles tredje er i den optik præcis det koordineringspunkt som CMM-modellen peger på. Når meningsskabelsen går skævt, er det fælles tredje, det fælles referencepunkt begge parter kan orientere sig mod. Det handler meget lidt om en løsning på misforståelsen. Faktisk er det mere som en måde at komme videre på, uden at misforståelsen bliver forståelsens og samtalens omdrejningspunkt.
Hvad betyder det for dig som leder?
Det fælles tredje er ikke en teori du nærstuderer og lægger tilbage i skuffen. Det er et aktivt redskab du kan bruge smartere i hverdagen. Her får du tre konkrete måder at arbejde med det på:
Definér det fælles tredje eksplicit inden vigtige samtaler. Hvad er opgaven? Hvad er formålet? Hvad er vi begge enige om, at vi er her for? En klar fælles reference reducerer risikoen for, at samtalen kører af sporet.
Brug et fælles tredje som anker, hvis samtalen alligevel løber af sporet. Bring fokus tilbage til opgaven, frem for på personerne. Lad os vende tilbage til det vi begge ønsker at opnå her.
Lad det fælles tredje erstatte kravet om personlig kemi i dit team. Et stærkt team behøver ikke være perlevenner. Det er derimod en bedre idé, at være fælles om noget meningsfuldt. Det er dit ansvar som leder, at sikre, at det fælles tredje er klart, relevant og forankret i hverdagen.
Et fælles tredje løser ikke på magisk vis alle eksisterende kommunikationsproblemer. Det er dog et robust og praktisk redskab, der virker, uanset personlighed, relation og øvrig kommunikationsstil. Og når kommunikationen alligevel fejler, er det det sted du vender tilbage til.
