De 6 tænkehatte er en metode til struktureret tænkning. Den er udviklet af den maltesisk-britiske læge og tænker Edward de Bono. Metoden blev præsenteret i bogen “Six Thinking Hats” fra 1985. Den bygger på en simpel men ret effektiv idé: I stedet for at lade en gruppe diskutere et problem fra alle vinkler på én gang, lader man alle deltagere tænke i samme retning samtidigt.
Hver af de seks hatte repræsenterer en bestemt måde at tænke på, og ved at skifte hat skifter hele gruppen fokus i fællesskab. Det reducerer konflikt, øger effektiviteten og sikrer, at et problem belyses fra alle relevante sider.
Det er tanken i de 6 tænkehatte. Almindelige diskussioner er ineffektive, fordi deltagerne tænker i forskellige retninger samtidigt. Én argumenterer følelsesmæssigt. En anden er kritisk. En tredje er optimistisk. De taler forbi hinanden. De 6 tænkehatte løser problemet ved at samle tænkningen. Når alle bærer den samme hat, undersøger de problemet fra samme vinkel.
Således bliver samtalen fokuseret frem for fragmenteret.
Hvad går de 6 tænkehatte ud på?
De 6 tænkehatte er en metode, hvor seks forskellige tankegange repræsenteres ved seks farvede hatte (kasketter). Hatten er en metafor: At tage en hat på betyder at indtage en bestemt tænkemåde, og at tage den af betyder at forlade den igen. Pointen er, at tænkemåden bliver noget, man bevidst vælger. I stedet for noget, der styrer en ubevidst.
Edward de Bono udviklede metoden som en del af sit større arbejde med det, han kaldte lateral tænkning. Lateral tænkning er evnen til at tænke på tværs: At angribe et problem fra uventede vinkler frem for at følge den lige lineære og logiske vej. De Bono var kritisk over for den vestlige tænketradition, som han mente var for fokuseret på argumentation og kritik. Man forsøger at vinde diskussioner frem for at tænke konstruktivt sammen. De 6 tænkehatte var hans praktiske svar på det problem.
Metoden bruges typisk i grupper, men kan også anvendes individuelt. I en gruppe fungerer den som en mødestruktur, hvor en facilitator styrer, hvilken hat der bæres hvornår. Alle skifter hat samtidigt, og samtalen bevæger sig gennem de forskellige tænkemåder i en bevidst rækkefølge, der passer til opgaven.
De seks hatte og deres betydning
Hver af de 6 tænkehatte repræsenterer en bestemt tænkemåde. Farverne er valgt, så de er lette at huske. Det er således fordi de knytter sig til indholdet af den tænkning, de hver især repræsenterer.
Den hvide hat repræsenterer fakta og information. Når den hvide hat bæres, fokuserer gruppen udelukkende på, hvad man ved, og hvad man mangler at vide. Der spørges til data, tal og objektive kendsgerninger. Følelser, meninger og vurderinger holdes udenfor. Hvid er valgt, fordi den er neutral. Ligesom et tomt papir, der venter på fakta.
Den røde hat repræsenterer følelser, intuition og fornemmelser. Når den røde hat bæres, må deltagerne udtrykke deres umiddelbare følelser om sagen. Uden at skulle retfærdiggøre eller gøre rede for dem. Det er en vigtig hat, fordi følelser ofte styrer beslutninger i det skjulte. Ved at give dem en eksplicit plads bliver de synlige og kan håndteres. Rød knytter sig til ild og varme, hvilket vil sige til det følelsesmæssige.
Den sorte hat repræsenterer kritik og forsigtighed. Når den sorte hat bæres, ser gruppen efter risici, svagheder og problemer. Det er djævelens advokat sat i system. Den sorte hat er værdifuld. Den fanger fejl, før de bliver dyre. Men de Bono advarede mod, at mange mennesker har en tendens til at bære den sorte hat hele tiden. Sort knytter sig til dommerens kappe, hvilket vil sige den kritiske vurdering.
Den gule hat repræsenterer optimisme og værdi. Når den gule hat bæres, ser gruppen efter fordele, muligheder og positive aspekter. Den er den sorte hats modstykke. Den sikrer, at mulighederne får lige så meget opmærksomhed som risiciene. Gul knytter sig til solskin og lys, hvilket er det positive og fremadrettede.
De sidste 2 hatte i de 6 tænkehatte
Den grønne hat repræsenterer kreativitet og nye ideer. Når den grønne hat bæres, søger gruppen alternativer, nye løsninger og uventede vinkler. Her er kritik forbudt. Det er fordi kritik dræber al kreativitet. Det er den grønne hat, der bærer de Bonos egentlige hjertebarn: Den laterale tænknings metode. Grøn knytter sig til vækst og planter, hvilket er det spirende og nye.
Den blå hat repræsenterer overblik og proces. Når den blå hat bæres, tænker gruppen på selve tænkningen: Hvor er vi i processen? Hvilken hat skal vi bære som den næste? Hvad er målet? Den blå hat er facilitatorens hat. Den, der styrer mødet og holder fast i strukturen. Blå knytter sig til himlen, der er over alt det andet og giver overblik.
Sådan bruges De seks tænkehatte i praksis
I praksis bruges De 6 tænkehatte som en struktureret mødeform. En facilitator, der bærer den blå hat gennem hele mødet, styrer, hvilken hat gruppen bærer hvornår. Rækkefølgen er ikke fast. Den tilpasses opgaven. Den typisk sekvens begynder med den hvide hat for at etablere fakta. Derefter fortsætter man med den grønne for at generere ideer. Så er den gule og den sorte for at vurdere ideerne. Den røde bruges til at mærke efter, og så afslutter man med den blå for at komme frem til en konklusion.
Den afgørende regel er, at alle bærer samme hat samtidigt. Det er det, der adskiller metoden fra almindelig diskussion. Når gruppen bærer den grønne hat, må ingen kritisere. Heller ikke den, der normalt er mest kritisk i gruppen. Når gruppen bærer den sorte hat, skal selv den mest optimistiske lede efter problemer. Det tvinger alle ud af deres vanetænkning og sikrer, at problemet belyses fra alle sider.
Metoden har flere praktiske fordele. Den reducerer konflikt. Det er fordi uenighed ikke længere handler om personer, men om de 6 hatte. Når en kollega kritiserer, gør vedkommende det, fordi gruppen bærer den sorte hat. Det er ikke fordi vedkommende er negativ. Den øger også effektiviteten, fordi møder bliver fokuserede frem for at flyde i alle mulige retninger. Den giver plads til stemmer, der ellers overdøves, fordi alle skal bidrage til hver tænkemåde.
De seks hattes anvendelse
De 6 tænkehatte bruges i dag i alt fra bestyrelseslokaler til klasseværelser. Metoden er enkel nok til at læres på en eftermiddag og fleksibel nok til at tilpasses mange typer opgaver, fra strategiske beslutninger til problemløsning og kreativ idéudvikling.
De 6 tænkehatte og deres begrænsninger
Vi bliver nød til at nævne det. De 6 tænkehatte har også sine begrænsninger. Den væsentligste er, at metoden bygger på de Bonos egne teorier om tænkning og lateral tænkning. De er ikke alle empirisk veldokumenterede. De Bono var en produktiv og selvsikker tænker og hans modeller, hviler mere på intuition og overbevisningskraft end på systematisk forskning. Det gør dem brugbare i praksis. Omend de er mindre fagligt understøttede.
Den anden begrænsning er, at metoden virker kunstig og stiv, hvis den bruges for mekanisk. Nr man skifter hat på kommando føles det for nogle påtaget. Det betyder, at nogle deltagere har svært ved at adskille tænkemåderne så rent som det er meningen med metoden. Metoden virker bedst, når facilitatoren er dygtig og deltagerne er trygge ved formen.
Den tredje begrænsning er, at de seks kategorier er en forenkling. Reel tænkning blander fakta, følelser, kritik og kreativitet på måder, der ikke altid lader sig skildre i rene hatte. Metoden er et redskab til at strukturere tænkning, hvilket vil sige det ikke er en præcis beskrivelse af, hvordan tænkning faktisk foregår.
Alt det til trods er De 6 tænkehatte fortsat en af de mest brugte metoder til struktureret gruppetænkning. Dens styrke ligger i enkelheden og i den grundlæggende indsigt, at tænkning bliver mere effektiv. Hvis den styres bevidst frem for at flyde i rummet tilfældigt.
De Bonos egentlige bidrag var ikke de 6 tænkehatte i sig selv, men erkendelsen af, at man kan vælge sin tænkemåde, frem for at lade den vælge en selv.














