Tvivl test: Hvordan lukker du tvivlen?
12 situationer i Leder Nikolaj Mackowski's tvivl test, hvor noget ikke passer med det, du troede. Vælg i hver situation det, der ligger tættest på, det du faktisk ville gøre. Testen bygger på Charles Sanders Peirces fire måder at komme ud af tvivl på og viser dig, hvilken udgang du oftest vælger. Testen siger også noget om og hvor ofte du lader virkeligheden afgøre det.

Din tvivlsprofil er klar
Din tvivlsprofil

Hvad måler en tvivl test?
Alle tvivler i vores tvivl test. Det interessante er ikke, om man gør det. Det vigtigste er, hvad man gør for at holde op. Når et tal ikke passer, når en medarbejder siger en imod, når en beslutning føles forkert dagen efter. Ja, så opstår der et ubehag, og det ubehag vil vi gerne have væk.
Den amerikanske filosof Charles Sanders Peirce beskrev i 1877, at mennesker har fire måder at få det væk på: 1. Man holder fast i det, man mente. 2. Man retter sig efter, hvad en autoritet siger. 3. Man vælger det, der føles rigtigt, eller 4. man undersøger og lader virkeligheden afgøre det.
De tre første giver dig hurtigt ro. Kun den sidste giver viden. Vores test om tvivl viser dig, hvilken af de fire udgange, der er din. Det er faktisk sværere at se selv, end man skulle tro, for alle fire føles og ser ud som fornuft indefra.
Sådan har vi opbygget testen
Leder Nikolaj Mackowski’s tvivl test består af 12 situationer, hvor noget ikke passer med det, man troede. Et tal i rapporten. En konsulent med en model, der modsiger den, man plejer at bruge. To medarbejdere med to versioner af samme hændelse. En kandidat, hvor mavefornemmelsen og testresultatet er uenige.
I hver situation får du fire svar og vælger det, der ligger tættest på, hvad du faktisk ville gøre. Svarene er skrevet, så alle fire lyder som noget, en erfaren leder kunne sige. For det er selvfølgelig meningen. Stædighed kan antage beslutsomhedens klæder. Autoritet kommer nemt til at lyde som loyalitet, og intuition lyder som erfaring. Det er netop derfor, de bevæger sig i det skjulte.
Hvert svar peger på én af Peirces fire udgange. Ingen af svarene kan siges at være forkerte i sig selv. Tilsammen viser de, hvordan du plejer at komme ud af tvivlen, og det er mønstret, der betyder noget.
Sådan læser du dit resultat
Resultatet er én af fem profiler. Den stædige lukker tvivlen ved at holde fast. Problemet er ikke overbevisningerne, men at de ikke har en dør, som ny viden kan komme ind ad. Den loyale lukker ved at læne sig op ad andre, og problemet er, at overbevisningen er lånt og forsvinder. Heller ikke den dag autoriteten selv tager fejl.
Den intuitive lukker ved at mærke efter, og problemet her er, at fornemmelsen ikke skelner mellem erfaring og fordom. For det, der føles rigtigt, er for det meste bare det, der føles kendt.
Undersøgeren lader virkeligheden afgøre det, og det er den eneste udgang, der holder i længden. Den har dog sin egen fælde: Undersøgelsen kan fortsætte for evigt, og den, der venter på sikkerhed, beslutter aldrig noget og i så fald, er det tit for sent.
Fordeler dine svar sig jævnt, får du profilen “Uden fast udgang“, som enten betyder, at du tilpasser metoden til situationen, eller at du vælger den udgang, der er mindst ubehagelig for dig selv lige her og nu.
Under profilen viser vi fire søjler. Det er, hvor meget hver udgang fylder i dine svar, og en linje fortæller, hvor ofte du lader virkeligheden afgøre, hvad du griber til, når du ikke gør.
Lyder det kryptisk og indviklet? Det er det ikke. Tag vores tvivl test, så lover vi dig, at det giver mening, når du ser resultatet.
Hvad vores tvivl test bestemt ikke er
Vores tvivl test måler på, hvad du svarer, når du har tid til at tænke dig om. Det er således ikke, hvad du gør, når det brænder på, og det er der, de tre hurtige udgange tager over.
Brug testen som et spejl, og lad det ikke være en dom. Vær især opmærksom, hvis du får Undersøgeren: Det er den profil, de fleste gerne vil have, og den er kun bedre end de andre, hvis man også kan finde ud af at stoppe. Målet er ikke sandheden. Det er en tilstrækkelig sandhed, man kan handle på, indtil der kommer noget bedre forbi.
Vil du forstå loopet bag testen, Peirces fire udgange, Simons stopregel og Poppers foreløbige sandheder, så læs artiklen om tvivlen og den tilstrækkelige sandhed (link under Læs også nedenfor).
Den forklarer, hvorfor loopet aldrig slutter, og hvorfor det er sådan, man bliver klogere.














