Cynefin modellen test: Hvilket domæne tænker du i?
12 situationer fra en leders hverdag i vores cynefin modellen test. Vælg i hver situation det, der ligger tættest på, hvad du faktisk ville gøre. Testen bygger på Dave Snowdens Cynefin-model og måler to ting: Hvilket af de fire domæner du oftest griber til, og hvor tit du rammer det domæne. Altså der, hvor situationen faktisk hører hjemme i. Snowdens pointe er, at den gode leder ikke har én måde at handle på.
Cynefin modellen test bygger på én enkel påstand: Situationer er forskellige, og den samme beslutning kan være rigtig det ene sted og forkert det andet sted. Dave Snowden udviklede modellen hos IBM i cirka 1999. Navnet er walisisk og betyder noget i retning af det sted, man hører hjemme.
Nuvel. Pointen er, at ledere ikke skal vælge én måde at handle på, men først finde ud af, hvor de står.
Det vores cynefin modellen test måler på
De fleste tests her på teglværket måler en stil eller en præference. Den her måler to ting, og det er den anden, der er interessant.
Den første er, hvilket domæne du oftest griber til. Altså om du som udgangspunkt følger proceduren, analyserer, prøver dig frem eller handler med det samme.
Den anden handler om din træfsikkerhed: Hvor mange af de tolv situationer du placerede i det domæne, de faktisk hører hjemme i.
Giver det mening?
Det er netop det, der adskiller Cynefin fra de fleste andre ledelsesmodeller. Der eksisterer ikke noget ‘rigtigt’ domæne. Der er kun det rigtige domæne til den situation, man står i. En leder, der altid analyserer, er lige så galt afmarcheret som en, der altid handler.
Cynefin modellen test måler ikke, hvilket domæne du foretrækker. Den måler derimod om du genkender, hvilket domæne situationen hører hjemme i.
Træfsikkerheden, X af 12, er det tal, der tæller. Ikke andet.
De fire domæner og det femte
Det klare domæne er der, hvor sammenhængen mellem årsag og virkning er kendt og stabil. Lønkørslen, reklamationen, eller indkøbet fra rammeaftalen. Her gælder bedste praksis, og det rigtige greb, er, at genkende situationen, kategorisere den og så ellers følge proceduren.
Det komplicerede domæne er der, hvor sammenhængen findes. Det ses bare ikke med det samme. Fejlen i maskinen med en ukendt (fejl)kode, kontrakten med en ny prismodel og/eller budgettet.
Her gælder god praksis, og det rigtige greb er at undersøge, analysere og bruge eksperten, for svaret findes, det skal bare findes.
Det komplekse domæne er der, hvor sammenhængen først kan ses bagefter. Sygefraværet uden én årsag, fusionen af to kulturer. Eller det nye marked. Her er der ingen praksis at efterabe, og det rigtige greb er at prøve noget nyt og småt og så se, hvad der sker. Justér hvis helt skævt. Det er også det domæne, de fleste ledelsesopgaver med mennesker i faktisk ligger i. Det er så samtidigt også det langt de fleste ledere behandler, som om det var kompliceret.
Det kaotiske domæne er der, hvor der ikke findes nogen sammenhæn. Det er der, hvor det at vente er det farligste som man kan gøre. Branden, nedbruddet, ja, eller ulykken. Her skal der handles først, så situationen bliver stabil nok til at forstå. Det er det eneste domæne, ingen bør residere fast i.
Det femte domæne
Så er der det femte, som Snowden kalder uorden. Det er der man er, når man ikke helt ved ved, hvilket domæne man står i.
Det er så her, hvor man griber til det man er vant til. Det handler meget lidt om en fejl. Det er faktisk udgangspunktet for de fleste.
Klart: Kendt svar, følg proceduren. Kompliceret: Fremsøg svar, analysér. Komplekst: intet svar direkte fra skuffen. Prøv dig frem. Kaotisk: Ingen tid, handl først. Uorden: Du aner ikke, hvor du står. Derfor griber du til vanen i cynefin modellen test.
Profilerne i vores cynefin modellen test
Procedureføreren, Analytikeren, Eksperimentatoren og Brandslukkeren. Det er de fire profiler, du får, hvis ét domæne dominerer dine svar.
Vigtigt: Ingen af dem er bedre end de andre i cynefin modellen test. Hver af dem er rigtig i tre af de tolv situationer og forkert i ni. Det kommer bjælkerne til at fortælle dig. Vent og se på mail.
Den kontekstfølsomme er den profil, man får ved mindst ti rigtigt placerede situationer. Det er sjældent, og det er Snowdens pointe med modellen: iDet omhandler kke en stil, men evnen til at læse situationen inden man man vælger sit greb. I uorden er den profil som man får. Altså, hvis intet andet domæne dominerer.
Så der er træfsikkerheden samtidig lav. Det lyder som en domsafsigelse. Det er det altså ikke. Det er præcis der, hvor modellen gør den største forskel.
Resultatet fortæller dig også
Under bjælkerne står det mønster, der oftest gik galt. Det er fx, at du behandler komplekse situationer som komplicerede. Det er den mest almindelige fejl i modellen, og den koster dig dyrt: Man bestiller en analyse af noget, der kun kan læres ved at prøve. Således får man en rapport, der ser rigtig ud og ikke virker.
Den næstmest almindelige, er, at behandle det klare som kaotisk. Altså at gøre hverdagen til en krise, fordi det er de, hvor man tilfældigvis er god.
Snowden har selv advaret om en tredje: Hvis man falder fra det klare domæne og direkte over i kaos. Det kan nemt ske og det sker, når en procedure, der plejede at virke, pludselig ikke gør. Samtidigt har igen stillet spørgsmålet i årevis.
Det er således grunden til, at Procedureføreren og Brandslukkeren er samme person. Selvom man ikke skullte tro det i cynefin modellen test.
Den hyppigste fejl, er, at behandle det komplekse som kompliceret og bestille en analyse af noget, der kun kan læres ved at prøve. Den farligste er at falde fra det klare direkte i kaos. Af den simple grund, at ingen har udfordret proceduren.
