Imposter syndrom test – oplever du dig selv som en svindler?
24 udsagn i vores imposter syndrom test, om imposter syndromet. Vælg det svar, der bedst beskriver dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar, og vi har alle en score i testen.
Kender du følelsen af ikke at fortjene din position (som i imposter syndrom test), at dine resultater skyldes held, og at du snart bliver afsløret? Det er kernen i imposter syndrom. Nedenstående imposter test måler på fire dimensioner. Det giver dig et konkret billede af, i hvilken grad du oplever fænomenet hos dig selv.
Hvad er imposter syndrom?
Imposter syndrom er et psykologisk mønster, hvor et menneske tvivler på sine egne præstationer. Af ikke verificerede åsager, nærer vedkommende en vedvarende frygt for at blive afsløret som inkompetent. Selvom der findes objektive beviser på det modsatte. Begrebet stammer fra 1978, da de amerikanske psykologer Pauline Clance og Suzanne Imes beskrev fænomenet. Det gjorde de i artiklen The Impostor Phenomenon in High Achieving Women.
Det er vigtigt for Leder Nikolaj Mackowski lige at understrege, at imposter syndrom ikke er en klinisk diagnose. Det er et veldokumenteret psykologisk fænomen, der adskiller sig fra almindelig selvtvivl. Det gør det ved sin vedvarende karakter og sin afkobling fra faktisk kompetence. En person, med udtalt imposter syndrom, kan objektivt præstere på højt niveau.
På trods af det, kan vedkommende alligevel internalisere sin succes som værende af tilfældig herkomst. Det er årsagen til, at du kan teste dig selv i vores imposter syndrom test. Det er gratis. Det er anonymt og den er bygget på et solidt fagligt fundament.
Forskningen bag imposter syndrome: Clance og Imes (1978)
Clance og Imes undersøgte oprindeligt kvinder, som var højtpræsterende. De fandt et gennemgående mønster: Disse kvinder tilskrev konsekvent deres succeser til held, timing eller andres hjælp. De godskrev således aldrig succesen til egne evner. På den baggrund udviklede de Clance Impostor Phenomenon Scale (CIPS). Det er et måleinstrument med 20 spørgsmål, som stadig anvendes i flittigt i forskningen den dag i dag.
Sidenhen er fænomenet bekræftet på tværs af køn og kontekster. En metaanalyse fra 2020 (Bravata et al.) gennemgik 62 studier og konkluderede, at imposter syndrom er særligt udbredt i akademiske og kreative miljøer samt i lederrollen. Man opdagede ligeledes, at det konsekvent korrelerer med en reduceret jobpræstation. Værst af alt: Det hænger nøje sammen med en øget risiko for udbrændthed.
Man kan mene, at det er et besynderligt fænomen, bevares, men det er Dunning-Kruger-effekten tillige. Bare med omvendt konnotation. Tag vores imposter syndrom test nu og få vished.
De fire dimensioner i imposter syndrom test
Vores imposter syndrom test her på siden måler på fire dimensioner. Tilsammen giver de et nuanceret billede af, hvor og hvordan imposter syndrom ytrer sig hos dig:
- Selvtvivl: I hvilken grad tvivler du på dine egne evner, selvom omgivelserne anerkender dem?
- Afsløringsfrygt: Frygter du at blive “afsløret” som inkompetent, og handler du ud fra den frygt?
- Ekstern attribution: Tilskriver du dine succeser held, timing eller andres indsats frem for dine egne kompetencer?
- Selvnedtoning: Bagatelliserer du dine præstationer og har svært ved at tage ros til dig?
Hvem rammes?
Imposter syndrom rammer på tværs af køn, alder og profession. Clance og Imes beskrev det initialt som et primært kvindeligt fænomen. Det var dog kun indtil efterfølgende forskning afkræftede den stereotype opfattelse. Fænomenet er dokumenteret hos studerende, ledere, forskere, kunstnere, iværksættere og fagprofessionelle. Det er dog særligt udtalt i overgangsfaser som fx: Ny stilling, ny rolle, og ev eventuelt kombineret med høj synlighed.
Der findes en helt central pointe, og det er, at høj præstation og udtalt imposter syndrom optræder simultant. Det er præcis det, der gør fænomenet paradoksalt og svært at opdage fra ydersiden. Den dygtige kollega, der konsekvent bagatelliserer sine bidrag, og lederen, der frygter at stille spørgsmål. Alt sammen fordi det kan afsløre manglende kundskaber.
Det er begge klassiske udtryk for det samme underliggende mønster og det er således også en årsag til, at du nu kan tage vores imposter syndrom test her og nu, ovenfor.
Imposter syndrom test: Hvad stiller du op med resultatet?
Testresultatet i vores imposter syndrom test, er et udgangspunkt. Det er ikke en blivende dom over dig som menneske. Man kan arbejde med imposter syndrom, og det er primært ved at lære at skelne mellem den indre kritiker og den faktiske præstation. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den mest veldokumenterede tilgang. Det skal dig siges, at mange oplever en positiv effekt af struktureret refleksion, mentoring og åbenhed om fænomenet. Især i arbejdsmæssige fællesskaber.
Det første skridt er du erkender. Dét er præcis, hvad en imposter syndrom test kan hjælpe dig med.
- Maslows behovspyramide test: Hvor siger Maslow du ligger?
- SDI-test: Hvad motiverer dig relationer og under pres?
- Dunning-Kruger test: Ved du hvad du ikke ved?
- AB personlighedstest: Se om du hælder til type A eller B
- Kairos: Det rette øjeblik - timing er alt
- Tillid: Fundamentet i alt - også det inden i dig
