Er en “god leder” et objektivt faktum eller er det socialkonstruktionisme? Forsøg at definere det uden reference til kultur, historie eller sociale forventninger. Det kan ikke lade sig gøre. Ledelseskvalitet er ikke noget, du kan måle med et instrument. Det er en kategori, der skabes og genskabes i sociale processer. Således en konstruktion.
Det er kernen i socialkonstruktionismen: Meget af det, vi opfatter som virkelighed, er produkter af menneskelig interaktion, sprog og kultur. Men hvis al viden er konstrueret, hvordan undgår vi så et relativistisk morads, hvor enhver påstand er lige gyldig?
Hvad er socialkonstruktionisme?
Peter Berger og Thomas Luckmann formulerede teorien i “The Social Construction of Reality” (1966). Deres centrale pointe: Samfundsmæssige institutioner: Fra ægteskab til pengesystemer til nationale grænser. De er ikke naturgivne. De er produkter af historiske processer, der kunne have forløbet anderledes.
Tænk på penge. En hundredkroneseddel er objektivt set et stykke papir med tryk. Dens værdi eksisterer kun, fordi vi kollektivt har accepteret konstruktionen. Hvis tilliden forsvinder, som under hyperinflation, kollapser konstruktionen. Sedlen bliver værdiløs. Pengenes værdi er reel i sine konsekvenser, men konstrueret i sit grundlag.
Analysen kan udvides. Kønsroller er ikke biologisk determinerede: De formes af sociale forventninger, der varierer dramatisk på tværs af kulturer. Psykiatriske diagnoser er ikke objektive opdagelser, men kategorier, der revideres løbende. Homoseksualitet var klassificeret som mental lidelse i DSM indtil 1973. Så for meget for socialkonstruktionisme.
Det frigørende potentiale
Hvis sociale strukturer er konstruerede snarere end naturgivne, kan de rekonstrueres. Det, der fremstår som uforanderligt — “sådan har det altid været” — viser sig at være muligt at ændre.
I organisationer åbner det for kritisk analyse. Hierarkier, beslutningsprocesser og belønningssystemer er konstruktioner, der tjener visse interesser fremfor andre. At afsløre konstruktionens karakter er første skridt henimod forandring.
Men her opstår problemet: Hvis alt er konstrueret, hvordan afgør vi så, hvilke konstruktioner der er bedre end andre? Hvis viden er et produkt af sociale processer, hvordan undgår vi, at den stærkestes konstruktion vinder? Der er fundmentale problemer med socialkonstruktionisme i sig selv.
Relativismens blindgyde
Radikal socialkonstruktionisme ender i en selvmodsigelse. Påstanden “al viden er socialt konstrueret” præsenterer sig som universel sandhed. Men hvis påstanden er sand, er den selv blot en konstruktion uden særlig gyldighed selv.
I praksis fører rendyrket konstruktionisme til absurde konsekvenser. Kan vi socialt konstruere os ud af klimaforandringer? Er vaccinemodstand lige så valid som epidemiologi? Er Holocaust-benægtelse et legitimt perspektiv?
Svarene er nej. Men socialkonstruktionismen alene giver os ikke redskaberne til at begrunde svarene. Vi har brug for et supplement.
Det objektive fundament og socialkonstruktionisme
Visse udsagn er sande eller falske uafhængigt af konstruktioner. Der ligger 17 sten på vejen — det kan verificeres, og svaret er det samme uanset kultur eller sprog. Jordens temperatur stiger — det er en fysisk kendsgerning, det er ikke et perspektiv.
Undvigelseshastigheden fra Jordens gravitationsfelt er 11.186 meter pr. sekund. En raketingeniør kan ikke socialt konstruere sig ud af tallet. Fysikkens love sætter grænser for, hvad vores konstruktioner kan opnå.
Karl Poppers falsifikationskriterium giver et redskab: En påstand er videnskabelig, hvis den principielt kan modbevises. Påstande, der immuniserer sig mod modbevis — “det er bare min sandhed” — har ingen epistemisk vægt. Så meget igen for socialkonstruktionisme.
Tre domæner
Den modne position er hverken ren objektivisme eller ren socialkonstruktionisme. Det er en differentieret tilgang, der anerkender forskellige domæner.
Domæne 1: Det objektive. Fysiske og naturvidenskabelige forhold, hvor verifikation er mulig. Vi kan ikke stemme om tyngdekraftens styrke eller konstruere alternative fakta om molekylær struktur.
Domæne 2: Det konstruerede. Sociale, kulturelle og normative forhold, hvor konstruktioner er den primære virkelighed. Vi kan ikke måle os frem til, hvad der er en “god leder” eller en “retfærdig straf.”
Domæne 3: Blandingen. Her interagerer objektive fakta og konstruerede rammer. Klimapolitik kombinerer objektiv videnskab med konstruerede værdiprioriteter. Sundhedssystemer kombinerer medicinsk viden med konstruerede forestillinger om, hvad sundhed er.
Hvad socialkonstruktionisme betyder for ledelse
For ledere er domænedifferentieringen afgørende.
Domæne 1 i ledelse. Økonomiske nøgletal, produktivitetsmålinger, markedsdata. Her er objektiv analyse mulig og nødvendig. Ledere, der ignorerer fakta, træffer beslutninger baseret på ønsketænkning.
Domæne 2 i ledelse. Organisationskultur, motivation, meningsskabelse. Her er konstruktivistisk forståelse nødvendig. Ledere, der behandler kultur som noget, der kan “fixes” med den rette intervention, misforstår dens natur.
Domæne 3 i ledelse. Strategiske beslutninger. De kombinerer objektiv analyse med konstruerede visioner om fremtiden. Her er syntesen mest påkrævet mellem objektivisme og socialkonstruktionisme.
Kort sagt
Socialkonstruktionisme siger, at meget af det, vi opfatter som virkelighed, er produkter af sociale processer. Det er en frigørende indsigt. For det, der virker naturligt, kan meget ofte ændres.
Men socialkonstruktionisme kan ikke stå alene. Radikal konstruktionisme ender i relativisme, hvor enhver påstand er lige gyldig.
Løsningen er domænedifferentiering: Nogle forhold er objektive, andre er konstruerede, de fleste er en blanding.
For ledere betyder det at vide, hvornår du skal analysere fakta, hvornår du skal forstå konstruktioner, og hvornår du skal gøre begge dele.
Der ligger en bunke sten på vejen — en konstrueret kategori. Der ligger 17 sten — et objektivt faktum. Begge udsagn er sande. Den effektive leder mestrer begge registre.
