Lineær logik vs socialkonstruktionisme er en opfølger på forrige artikel (her) om emnet, nemlig socialkonstruktionisme vs lineær logik. Artiklen perspektiverede anvendelsen af socialkonstruktionisme baseret på et lineært fundament. Det kan virke lidt pudsigt, det ved vi godt her på Leder Nikolaj Mackowski. Nogle vil endda mene overflødigt; det ændrer dog ikke på, at der skal fremkomme eksempler på lineær logik, hvor socialkonstruktionismen ville komme til kort. Der er situationer, hvor anvendelsen af socialkonstruktionisme ikke kan stå alene. Det skal vi kigge dybere ind i nu.
Computeren: Lineær logiks utrolige evolution
Computeren, som vi kender den i dag, er et udtryk for en rendyrket lineær logik. Udviklingen af den moderne computer strækker sig meget langt tilbage i tiden. Lad os foretage en hurtig tidsrejse:
Blaise Pascal (1623-1662) var manden bag en af de allerførste mekaniske regnemaskiner. I 1642 havde han opfundet det første skridt henimod de computere vi har i dag. Han kaldte den for Pascalinen og den kunne udføre addition samt subtraktion.
Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716) var en tysk matematiker og udviklede – uafhængigt af Isaac Newton med 10 års forsinkelse – differential,- og integralregningen. Han formåede at videreudvikle den mekaniske regnemaskine således, at behandling af de 4 regnearter nu var muligt. Det lidt specielle ved Leibniz var, at han forsøgte at forene den moderne videnskab og religion i en helhed.
Det er ikke forkert at sige, at Leibniz forsøgte at koble lineær logik vs socialkonstruktionisme sammen, idet religion kan betragtes som en socialkonstruktionistisk relativ sandhed. Det vender vi tilbage til.
Charles Babbage (1791-1871) er historisk kendt som computerens far. Hans opfindelse bestod i, at han via hulkort kunne foretage beregninger med symboler. Det skal dog nævnes, at han aldrig gjorde ‘hulkortcomputeren’ færdig.
Computeren er på vej og lineær logik vs socialkonstruktionisme blomstrer
Ada Lovelace (1815-1852) var en kvindelig pioner, og stod bag den første behandling af symboler. Dette var et kvantespring henimod den digitale computer. Denne behandling af logiske symboler – i stedet for tal – var virkelig en formidabel udvikling. Nu er grundlaget for lineær logik vs socialkonstruktionisme grundlagt.
Alan Turing (1912-1954) opfandt i princippet grundlaget for teoretisk informationsbehandling. Han kunne via turingmaskinen behandle enhver algoritmes logiske fundament. Bedste eksempel herpå er afkodningen af den tyske krypteringsmaskine, kaldet Enigma.
John von Neumann (1903-1957) var arkitekten bag det centrale processer-register (CPU), hvor både data og instruktioner kunne opbevares. Således var grundlaget for anvendelse af programmeringssprog lagt. Med dette er indledningen for lineær logik vs socialkonstruktionisme på plads.
Derfor er lineær logik klart socialkonstruktionisme overlegen
Nu skulle det gerne stå hakket ud i massiv beton, at den lineære logik analogt står over socialkonstruktionisme. Den er oppeover og den er udenfor på samme tid. Det den lineære logik kan anvendes til, kan sagtens stå alene. I modsætning til lineær logik vs socialkonstruktionisme, kan socialkonstruktionismen på ingen måde stå alene. Således er der et direkte magtforhold og en lige linje i lineær logik, som ikke kan bestrides.
Kritikken af socialkonstruktionisme er ikke af en ubetydelig størrelse. For mens lineær logik kan bevises, forholder det sig anderledes med socialkonstruktionismen. Når socialkonstruktionismen hævder, at ‘sandheder’ er skabt i interaktion og sociale processer mennesker imellem. Hvis alt er skabt i denne interaktion, hvorledes bliver det da muligt at afgøre om noget er rigtigt eller forkert?
Lineær logik vs socialkonstruktionisme
Socialkonstruktionisme har også et udtalt problem med relativisme. Hvis viden er skabt i en social konstruktion, hvordan kan man så afgøre om noget er godt eller dårligt? Og hvis der ikke findes universelle sandheder, hvordan kan mennesket så rejse ud i rummet?
Hvis socialkonstruktionisme anvendes fx indenfor naturvidenskab, hvor empiriske data og objektive målinger er essentielle, så har vi et stort problem. Sprog og sociale processer kan ikke forklare, hvordan det er muligt at rejse ud i rummet. Her er lineær logik vs socialkonstruktionisme, socialkonstruktivisterne overlegne. Lineær logik producerer anvendelig viden, som herefter kan anvendes i en given socialkonstruktionistisk konstellation.
Socialkonstruktionisme tager ikke højde for de biologiske faktorer
Hvis alt er en konstruktion af menneskelig interaktion, så udelukker man betydningen af biologiske faktorer, som også er med til at forme menneskelig adfærd. Ligeledes, ikke at forglemme, vores samfundsstrukturer. Hvis sociale og kulturelle faktorer udelukkende former vores virkelighed, udelukkes den lineære logik som en medvirkende faktor.
Lineær logik vs socialkonstruktionisme: Holdbare forandringer
Forandringer er også svære at gennemføre ved udelukkende at bruge socialkonstruktionisme. For kun gennem en fornuftig symbiose mellem lineær logik og socialkonstruktionisme, skabes blivende og logiske forandringer. Hvis vi anskuer alle perspektiver som lige valide, bliver det uendelig svært at argumentere for en nødvendig forandring fremfor en anden. Det kan ikke lade sig gøre.
Kritikpunkterne af socialkonstruktionisme som en anvendelig platform, der kan stå alene, er simpelthen for store. Af samme årsag kan socialkonstruktionisme kun finde en fornuftig anvendelse, når lineær logik først kommer i spil.
Lineær logik vs socialkonstruktionisme: ‘Vinderen’
I sidste ende, mens det er fristende at positionere lineær logik som overlegen i forhold til socialkonstruktionisme, bør vi i stedet fremme en synergetisk tilgang. En tilgang, der værdsætter og integrerer styrkerne ved begge. Ved at anerkende, at holdbare forandringer og forståelser kræver en harmonisering af objektiv viden og subjektive perspektiver, kan vi skabe en mere nuanceret og effektiv ramme for at navigere i verden.
Evaluering af ‘vinderen’ i lineær logik vs socialkonstruktionisme? Lineær logik.
