Neurodivergent beskriver mennesker, hvis hjerner fungerer anderledes end flertallet. ADHD, autisme, dysleksi, ADD: Det er ikke fejl, der skal repareres. Det er variationer, der bringer noget andet til bordet.
I samtiden, hvor alle vil være unikke, er det ironisk, at vi stadig behandler neurologiske forskelle som problemer. Måske er problemet ikke hjernen. Måske er problemet rammerne som de neurodivergente hjerner befinder sig i.
Hvad vil det sige at være neurodivergent?
Neurodivergent er et paraplybegreb for mennesker med neurologiske variationer. Det inkluderer ADHD, ADD, autismespektret, dysleksi, dyskalkuli, Tourettes syndrom og andre tilstande.
Modsætningen er neurotypisk. Altså den “typiske” hjerne, som samfundets systemer er bygget op omkring og til.
Neurodiversitet er idéen om, at disse variationer er naturlige dele af menneskelig diversitet. Det handler ikke om sygdomme i hjernen. Det er ligesom nogle er venstrehåndede og andre højrehåndede.
Det betyder ikke, at neurodivergente mennesker ikke kan have udfordringer som alle andre mennesker. Det betyder, at udfordringerne ofte handler mere om det indplacerede miljø, mere end det handler om hjernen.
ADHD og ADD
ADHD — Attention Deficit Hyperactivity Disorder — er den mest kendte form for neurodivergent. ADD er ADHD-varianten uden hyperaktivitet.
Det, de fleste ser: Rastløshed, uopmærksomhed og impulsivitet.
Det, færre ser: Hyperfokus, kreativitet, evnen til at se mønstre andre overser og energi der flytter bjerge, når interessen er der.
ADHD er ikke mangel på opmærksomhed. Det er anderledes opmærksomhed. Den er svær at styre, men når den rammer rigtigt, er den en superkraft.
I dag vil nogle faktisk have diagnosen. De opsøger lægen i håb om at forklare, hvorfor de ikke passer ind. Det siger noget om, hvor svært det er at være anderledes i et system bygget til gennemsnittet og det at være neurodivergent.
Autismespektret
Autisme er et spektrum. Fra mennesker med store støttebehov til dem, der lever selvstændigt uden nogen aner, de er autistiske.
Kendetegn indbefatter: Et intenst fokus på specifikke interesser, præference for rutiner, anderledes social kommunikation og sensorisk overfølsomhed.
Det, mange overser: Systematisk tænkning, dybdegående ekspertise, ærlighed og evnen til at se detaljer andre misser.
En autistisk softwareudvikler, der skriver JavaScript fra bunden i stedet for at hente det fra et bibliotek: Det er ikke ineffektivitet. Det er en hjerne, der forstår koden på et niveau, andre ikke når. Værdien er der. Hvis du ellers ser den hos en neurodivergent.
At være neurodivergent handler i virkeligheden om styrker
Listen over neurodivergente styrker er lang:
Hyperfokus. Evnen til at dykke så dybt ned i et emne, at alt andet forsvinder. Når interessen rammer, er produktiviteten ekstrem.
Kreativitet. Hjerner, der tænker anderledes, finder løsninger andre ikke ser, endsige nogensinde tænker på. Innovation kommer ikke tit fra gennemsnittet.
Mønstergenkendelse. At se sammenhænge, systemer og strukturer, der er usynlige for andre.
Ærlighed. Mange neurodivergente har svært ved — eller lyst til — at spille sociale spil. Det kan være befriende ærligt.
Udholdenhed. Når noget betyder noget, giver de ikke op. Den samme stædighed, der kan frustrere, flytter faktisk bjerge.
Detaljefokus. At fange fejl og nuancer, andre overser. Kvalitetssikring, analyse, præcision og at være neurodivergent.
Ledelse af neurodivergente
Som leder har du et valg. Du kan se en neurodivergent medarbejder som et problem, der skal håndteres. Eller som en ressource, der skal bruges korrekt.
Forstå, at én størrelse ikke passer alle. Den måde du leder neurotypiske medarbejdere på, virker ikke her. Tilpas dig til det faktum.
Vær konkret. Vage og vævende instruktioner er gift. Klar kommunikation, tydelige forventninger, og eksplicitte deadlines. Det hjælper alle. For en neurodivergent betyder det alt.
Skab rum for fokus. Åbne kontorlandskaber er designet til neurotypiske hjerner. Overvej stille rum, hjemmearbejde og/eller fleksible rammer.
Udnyt styrkerne. Hvad er denne person exceptionel god til? Placer dem der. Ikke i den rolle, som stillingsbeskrivelsen maler op. Men i rollen, deres hjerne stortrives i.
Lad være med at tvinge social konformitet. Hvis smalltalk er pinefuldt, lad være med at kræve det. Mål på output og så er adfærd sekundært eller endda tertiært.
Spørg. Hvad har du brug for? Hvad virker? Hvad virker ikke? De ved det bedre end du gør.
Faldgruberne
At reducere mennesker til diagnoser. Diagnosen er en lille del af den person, der er neurodivergent. Neurodivergente medarbejdere er stadig individer med unikke personligheder, styrker og svagheder. Lige som alle andre.
At overkompensere. Hvis du behandler neurodivergente som skrøbelige, signalerer du, at du ikke tror på dem. Det er i virkeligheden en nedladende facon at opføre sig på.
At ignorere reelle udfordringer. Neurodiversitet er ikke bare styrker. Der kan være reelle indre og dyre kampe. Anerkend dem uden at gøre dem til hele historien.
At forvente taknemmelighed. At tilpasse rammerne er ikke en gave. Det er såmænd bare god ledelse. Forvent ikke en særlig taknemmelighed for at gøre dit job som leder.
Kort sagt om at være neurodivergent
Neurodivergent beskriver hjerner, der fungerer anderledes — ADHD, ADD, autisme, dysleksi og andre variationer.
Det er ikke fejl, der skal repareres. Det er forskelle, der bringer andre perspektiver og styrker til arbejdsbordet
Styrkerne inkluderer hyperfokus, kreativitet, mønstergenkendelse, ærlighed, udholdenhed og detaljefokus.
God ledelse af neurodivergente handler om at skabe rammer, der passer. Det handler ikke om at tvinge mennesker ind i rammer, der ikke fungerer efter hensigten.
Diagnosen er en del af personen. Men at tro, at det er hele personen er fejl. Se mennesket og ikke kun etiketten.
Når du lærer at se styrken i forskellen, får du adgang til noget, gennemsnittet aldrig kommer til at levere.
Dialogisk ledelse er vigtig set i lyset af det at være en neurodivergent medarbejder. Samtidigt må vi regne med, at kunstig intelligens kommer til at have større og større indflydelse på vores arbejdsliv.
