Problemløsning er at komme fra en situation, du har, til en situation, du vil have — når vejen ikke er oplagt.
Hvis løsningen er åbenlys, er det ikke et problem. Det er en opgave. Problemer opstår, når du ikke umiddelbart ved, hvad du skal gøre. Når der er forhindringer, usikkerhed eller kompleksitet.
God problemløsning handler ikke om at have de rigtige svar. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål og arbejde systematisk mod en løsning
Hvad et problem er
Et problem i problemløsning er et gab mellem, hvor du er, og hvor du vil hen — kombineret med en forhindring, der gør, at du ikke bare kan gå direkte.
Forhindringen kan være mange ting: Manglende information, modstridende interesser, begrænsede ressourcer, kompleksitet, usikkerhed. Det er forhindringen, der gør det til et problem.
Uden forhindring er det en opgave. Uden et mål er det bare en situation. Problemet opstår i kombinationen i problemløsning.
Hvorfor problemløsning er svært
Vi løser det forkerte problem. Den største fejl er at løse et symptom i stedet for årsagen. Eller at løse det problem, der er let at se, i stedet for det, der faktisk betyder noget.
Vi hopper til løsninger. Vi vil gerne handle. Så vi griber den første løsning, der virker rimelig. Uden at forstå problemet ordentligt først.
Vi overser kompleksitet. De fleste problemer har flere årsager, flere interessenter og flere mulige løsninger. Forenkling er nødvendig, men for meget forenkling fører til forkerte løsninger.
Vi er biased. Vi foretrækker løsninger, vi kender. Løsninger, der bekræfter vores antagelser. Løsninger, der ikke kræver, at vi ændrer os selv.
En struktur for problemløsning
Der findes mange modeller. De fleste følger samme grundstruktur:
1. Definér problemet. Hvad er egentlig problemet? Ikke symptomerne, men det underliggende problem. Hvad er gabet mellem nuværende og ønsket situation? Hvad er forhindringen?
2. Analysér årsager. Hvorfor eksisterer problemet? Hvad er de underliggende årsager? Spørg “hvorfor” flere gange — ofte ligger den egentlige årsag et par lag nede.
3. Generér løsninger. Hvilke muligheder har du? Brainstorm uden at vurdere først. Kvantitet før kvalitet. De bedste løsninger kommer sjældent først.
4. Vurdér og vælg. Hvilken løsning er bedst? Hvad er kriterierne? Hvad er konsekvenserne af hver mulighed? Hvad er risiciene?
5. Implementér. Gør det. En god løsning, der implementeres, slår en perfekt løsning, der forbliver på papiret.
6. Evaluér. Virkede det? Hvad kan du lære? Skal du justere?
Strukturen er simpel. Disciplinen til at følge den er svær.
Teknikker til problemløsning
5 x hvorfor. Spørg “hvorfor” fem gange for at komme fra symptom til årsag. “Hvorfor er leveringen forsinket?” → “Fordi produktionen var forsinket.” → “Hvorfor var produktionen forsinket?” → og så videre.
Fiskebensdiagram. Kortlæg mulige årsager visuelt. Problemet er “hovedet”, årsagskategorierne er “benene”. Hjælper med at se kompleksitet og sikre, at du ikke overser noget.
Omvendt brainstorm. I stedet for “hvordan løser vi problemet?”, spørg “hvordan kunne vi gøre det værre?”. Det afslører ofte skjulte årsager og risici.
Afgrænsning. Hvad er problemet — og hvad er det ikke? Hvornår opstår det, og hvornår gør det ikke? Afgrænsning gør problemet håndterbart.
Perspektivskifte. Hvordan ser problemet ud fra en anden vinkel? Fra kundens perspektiv? Fra en konkurrents? Fra en nybegynders?
Hvornår problemløsning fejler
Forkert problemdefinition. Du løser det forkerte problem. Alt det efterfølgende arbejde er spildt.
For tidlig konvergens. Du lander på én løsning for hurtigt og stopper med at lede efter alternativer.
Implementeringsfejl. Løsningen var god, men eksekvering svigtede. En løsning er kun så god som dens implementering.
Manglende opfølgning. Du implementerer og går videre — uden at tjekke, om det faktisk virkede.
Symptombehandling. Du fjerner symptomet, men årsagen består. Problemet vender tilbage.
Opsummering
Problemløsning er at komme fra, hvor du er, til, hvor du vil hen — når vejen ikke er oplagt.
Det kræver, at du definerer problemet ordentligt, før du hopper til løsninger. At du analyserer årsager, genererer alternativer og vælger med omhu.
Den største fejl er at løse det forkerte problem. Den næststørste er at hoppe til løsninger, før du har forstået det rigtige.
