Personlighedstype – hvad er din type?
Personlighedstest: 80 udsagn fordelt på fire dimensioner. For hvert udsagn vælger du, om det passer bedre til venstre eller højre side — eller noget midt imellem. Baseret på Carl Jungs typeteori og Myers-Briggs-modellen.
En personlighedstest er et værktøj til at forstå, hvordan du tænker, føler og handler. Ikke for at sætte dig i bås, men for at give dig sprog for det, du måske allerede mærker. Og for at forstå, hvorfor andre reagerer anderledes end dig.
Det er ikke magi. Det er mønstre. Og mønstre kan læres.
Hvad vores personlighedstest måler
Vores personlighedstest måler ikke, hvor god du er. Den måler, hvordan du er. Præferencer, tendenser og naturlige tilbøjeligheder.
De fleste tests måler dimensioner som:
Introversion vs. ekstroversion. Hvor henter du energi? Fra alenetid eller fra andre mennesker?
Tænkning vs. føling. Træffer du beslutninger med hovedet eller med hjertet?
Struktur vs. fleksibilitet. Foretrækker du planer eller spontanitet?
Detaljer vs. helhed. Fokuserer du på fakta eller på mønstre og muligheder?
Ingen svar er rigtige eller forkerte. Det er præferencer, ikke karakterbrister.
De mest kendte tests
Der findes hundredvis af personlighedstests. Nogle er forskningstunge, andre er populærvidenskabelige. Her er de mest udbredte.
Myers-Briggs (MBTI). En af de mest kendte. Placerer dig i én af 16 personlighedstyper baseret på fire dimensioner. Brugt i alt fra karriererådgivning til teamudvikling. Kritiseret for manglende videnskabelig validitet, men elsket for sin tilgængelighed. Den personlighedstest vi tilbyder dig her, bygger på Myers-Briggs typeindikator.
Big Five (OCEAN). Den mest forskningsunderstøttede model. Måler fem dimensioner: Åbenhed, samvittighedsfuldhed, ekstroversion, venlighed og neuroticisme. Mindre populær, men mere solid.
DISC. Fokuserer på adfærd i arbejdsmæssig kontekst. Fire typer: Dominant, Indflydelsesrig, Stabil og Samvittighedsfuld. Brugt meget i erhvervslivet.
Enneagrammet. Ni personlighedstyper med fokus på motivation og frygt. Mere spirituelt orienteret, men populært til personlig udvikling.
Belbins teamroller. Ikke en personlighedstest i klassisk forstand, men måler, hvilke roller du naturligt tager i teams.
Hvad de kan bruges til
Alle personlighedstests er værktøjer. Deres værdi afhænger af, hvordan du bruger dem.
Selvindsigt. At forstå dine egne mønstre. Hvorfor reagerer jeg sådan? Hvad er mine styrker og blinde vinkler?
Kommunikation. At tilpasse din kommunikation til andre. Den introverterede kollega har brug for noget andet end den ekstroverterede.
Teamsammensætning. At bygge teams med komplementære styrker. Ikke alle skal være ens.
Konfliktforståelse. At se, at konflikter ofte handler om forskellige præferencer, ikke ond vilje.
Karrierevalg. At finde roller, der passer til din naturlige stil. Ikke alle trives i alle jobs.
Ledelse. At forstå, at dine medarbejdere er forskellige. Og at det, der motiverer dig, måske ikke motiverer dem.
Det er det Leder Nikolaj Mackowski’s personlighedstest bruges til.
Begrænsningerne i en enhver personlighedstest
Personlighedstests har begrænsninger. Det er vigtigt at kende dem.
De sætter folk i kasser. Mennesker er mere komplekse end 4 eller 16 typer. Testen er en forenkling, og således ikke en fuldstændig beskrivelse.
De afhænger af selvrapportering. Du svarer, som du ser dig selv. Det er ikke altid, som andre ser dig. Eller som du faktisk er.
De er kontekstafhængige. Du er måske én person på arbejdet og en anden derhjemme. Testen fanger ét øjebliksbillede her og nu.
De kan misbruges. Til at undskylde adfærd (“sådan er jeg bare”) eller til at begrænse folk (“hun er jo introvert, hun kan ikke præsentere”).
Ikke alle er lige valide. Noget er forskning, noget er underholdning. Kend forskellen – det er vigtigt i enhver personlighedstest.
Sådan får du mest ud af det
Tag den seriøst, men ikke for seriøst. En personlighedstest er et værktøj. Det er ikke et endegyldigt resultat. Brug det til refleksion, fremfor selvdiagnose.
Del resultaterne. Værdien stiger, når du deler med andre. Tal om det. Sammenlign. Diskutér.
Se på mønstre, ikke kategorier. Du er ikke “en INTJ” eller “en rød DISC”. Du har tendenser. Undgå at lade kategorien definere dig.
Brug det til forståelse, ikke undskyldning. “Jeg er introvert, så jeg har brug for alenetid” er selvindsigt. “Jeg er introvert, så jeg kan ikke samarbejde” er en undskyldning.
Tag den igen senere. Du ændrer dig. Tag testen igen om et par år og se, hvad der har flyttet sig.
Kombinér med feedback. Testen viser, hvordan du ser dig selv. Bed andre om feedback for at se, hvordan de ser dig.
Personlighedstest i ledelse
For ledere er en personlighedstest særlig værdifuld.
Kend dig selv. Din ledelsesstil er farvet af din personlighed. Kend dine naturlige styrker og fælder.
Kend dit team. Dine medarbejdere er forskellige. Det, der virker for én, virker ikke for en anden.
Undgå at klone dig selv. Ledere ansætter ofte folk, der ligner dem selv. Diversitet i personlighed skaber bedre teams.
Brug det til udvikling. Personlighedstests kan afsløre udviklingsområder. Ikke for at ændre personlighed, men for at udvide repertoiret.
Kort sagt
En personlighedstest måler præferencer og tendenser. Den egner sig ikke til at måle evner eller værdi.
De mest kendte er Myers-Briggs (som vores er bygget op om), Big Five, DISC, Enneagrammet og Belbins teamroller.
De kan bruges til selvindsigt, kommunikation, teamsammensætning, konfliktforståelse, karrierevalg og ledelse.
Begrænsningerne er forenkling, selvrapportering, kontekstafhængighed og risiko for misbrug.
Få mest ud af det ved at tage det seriøst men ikke for seriøst, dele resultaterne, se på mønstre og kombinere det med feedback.
For ledere: Kend dig selv, kend dit team og undgå at klone dig selv.
En personlighedstest er ikke et svar. Det er en begyndelse på en samtale.
