Busfaktor test: Hvor mange skal køres over, før din afdeling går i stå?
20 udsagn i Leder Nikolaj Mackowski's busfaktor test. Tænk på den afdeling, du kender bedst. Ikke på dig selv. Ikke på din leder. Busfaktoren er det tal, softwareverdenen bruger når, man undersøger hvor mange mennesker, der skal køres over af en bus. Altså, før arbejdet går helt i stå. Vælg for hvert udsagn, hvor godt det passer på, hvordan det faktisk er. Resultatet er jeres busfaktor og den er fordelt på fem dimensioner fra begrebet om videnledelse.

Jeres busfaktor er klar
Jeres busfaktor

Vores busfaktor test måler din afdeling på fem dimensioner fra begrebet om videnledelse og giver jer tallet. Testen handler om afdelingen. Ikke om dig og heller ikke om din leder.
Busfaktoren kommer fra softwareverdenen, hvor den i årtier er blevet brugt om det samme spørgsmål: Hvor mange udviklere skal forsvinde, før ingen længere forstår koden?
Svaret var alt for ofte én, og det er det stadig, uanset om det er kode, en turbine, en kundeportefølje eller en kommunal sagsgang.
Spørgsmålet er ubehageligt, og det er netop derfor, det virker. Ingen glemmer en busfaktor på én, når den først er blevet sagt højt.
Denne busfaktor test som nogle skriver som bus-faktoren med bindestreg, er bygget på artiklen om videnledelse. Plus ovenpå det forskningen allerede ved om, hvordan viden flytter sig mellem mennesker. Ligeledes er det med, hvordan den går tabt. Den består af 20 udsagn om den afdeling, du kender bedst.
Svar på, hvordan det faktisk forholder sig. Svar derimod ikke på, hvordan det ideelt set burde være. Heller ikke på, hvordan ledelsen selv tror, det forholder sig.
Det måler busfaktor-testen på
Vores busfaktor test måler på fem dimensioner, og hver af dem er et sted, hvor viden potentielt kan ende med at gå tabt.
Koncentration af viden er spørgsmålet om, hvorvidt der er opgaver, kunder eller systemer, som kun én person ved noget om.
Kodificering er, om det, der gentager sig, faktisk er skrevet ned. Hvorfor? Fordi så kan den næste følge det.
Overlevering er, om nye og erfarne får tid sammen, og om nogen når at stille de rigtige spørgsmål, før medarbejdere forsvinder.
Kultur for at spørge er, om det er normalt at bede en kollega forklare, og om de erfarne vil, eller om viden holdes tilbage. Bare fordi den er en slags informationsmagt.
Ledelsens ejerskab er, om nogen i ledelsen overhovedet ved, hvor den svære viden sidder, og om overlevering har et navn, en ejer og en tid.
Hver dimension scores fra 0 til 100, og som altid er en høj score godt. Halvdelen af udsagnene er vendt om, så man ikke kan svare sig til en robust afdeling ved at være enig i alt testen postulerer.
Tallet og profilerne i testen
Resultatet er først og fremmest et tal. Busfaktor 1 betyder, at der er tale om én person, og afdelingen går i stå.
Busfaktor 2 betyder, at der er én reserve, og at hun sandsynligvis ikke selv ved det.
Busfaktor 3 betyder, at viden er delt, men langt fra sikret.
Busfaktor 4 eller mere betyder, at bussen kan komme, og afdelingen kører videre. Måske langsommere i en periode, men dog stadig videre.
Bag tallet ligger en profil, navngivet efter den svageste dimension. Det sker fordi det er den svageste, der afgør, hvad der sker, den dag det går galt.
Énmandsafdelingen har én person, alle ringer til. Hukommelsesafdelingen har viden i hoveder og indbakker, men bare ikke på papir.
Fjortendagesafdelingen giver nye to uger og intranettet, og således taber man viden i begge ender. Den lukkede afdeling har erfarne, der ikke forklarer, og nye, der har lært ikke at spørge.
Den overraskede afdeling har en ledelse, der først opdager, hvad en medarbejder rent faktisk kunne og gjorde, når hun er væk.
Øverst ligger Den robuste afdeling, som kræver både en høj samlet score og at ingen dimension halter. Den er meget sjælden, og det er med vilje. En afdeling, der er stærk på fire dimensioner og lukket på den femte, er ikke robust.
Viden, der ikke må spørges om, flytter sig ikke, uanset hvor mange der i princippet kunne. Således i vores busfaktor test.
Derfor er tallet i vores busfaktor test sjældent sagt højt
Busfaktoren er lav i de fleste afdelinger af en grund, der ikke handler om dumhed. Oplæring, overlevering og tiden ved siden af en kollega er omkostninger. Alle disse kan ses i et regneark. Den viden, de producerer, kan ikke. Det, der ikke har en kolonne, findes ikke, når der skal spares, og så bliver det skåret først, hver gang.
Samtidig ser en lav busfaktor ud som effektivitet, så længe bussen ikke er kommet endnu. Den ene person, der kan det hele, er den, der roses i medarbejdersamtalen, og den, der aldrig kan holde tre ugers ferie. Afdelingen fungerer jo, og netop derfor er der ingen, der stiller stiller spørgsmålet.
Vores busfaktor test stiller det. Det er det eneste, den kan. Hvad afdelingen gør med svaret, er, som altid på platformen, op til dem, der sidder i den.
















