1. 12.000 kr. – og ingen ved hvorfor
En gammel sag. Et gammelt system. Og 12.000 kroner, der pludselig dukker op på radaren i Gældsstyrelsens univers. Hvad dækker beløbet over? Det vides ikke. Hanne – Gældsstyrelsens frontlinjemedarbejder – kender hverken oprindelsen eller formålet med beløbet. Men det er der. Og det skal inddrives.
Borgeren gør det eneste rigtige: Kontakter Styrelsen, hvorfra beløbet stammer. De svarer hurtigt: Vi kender ikke noget til en fordring på 12.000 kr. Men ring gerne, så kan vi undersøge det. Det bliver gjort.
2. Pludselig opkald – og Hanne ved det hele
To dage senere ringer Hanne. Hun har fået ny viden. Nu kan hun godt se, hvad de 12.000 kr. dækker over. Småbeløb. Renter. Rykkergebyrer. Alt det, der samler sig som lavineeffekter i offentlige systemer.
Men hvordan kan det være, at beløbet først bliver konkretiseret efter borgerens kontakt til Styrelsen? Har de kontaktet Gældsstyrelsen bag kulissen? Eller har Hanne læst en artikel, og fået travlt med at få styr på historikken?
3. Sweet talk og firmabiler
Samtalen tager en mærkværdig drejning. Hanne nævner sin mands fri bil. Hun spørger, om borgeren mon er selvstændig, da lønnen inkl. overarbejde og firmabil giver høje beløb. Det hele bliver akavet. Privat. Og uden fagligt fokus.
Hanne forklarer samtidig, at de ikke anbefaler at få overarbejde udbetalt – hvilket er sjovt, for det er præcis den anbefaling, som Gældsstyrelsen aldrig giver skriftligt. Kun mundtligt. Kun i samtaler.
4. Systemet der spiser sig selv
Når næste løn lander, vil systemet trække over 21.000 kr. – selvom gælden er 18.700 kr. Oven i det kommer en positiv restskat på 6.700 kr. Total træksum: 27.700 kr. Gæld: 18.700. Resultat: For meget inddrevet.
Vil det blive tilbagebetalt? Måske. Om 5 dage. Eller 1-3 måneder. Eller aldrig.
Og hvad sker der så? Jo, systemet registrerer beløbet som indbetalt, men den gamle sag er stadig ikke flyttet over. Ergo: Den gamle fordring kan blive aktiveret, fordi nu har staten penge at tage af – og det gør den gerne. Automatisk. Uden varsling.
5. Systemfejl forklædt som virkelighed
Hanne siger, at det er politikerne, der har ønsket det sådan. Hun nævner navne. Skyld flyttes opad. Systemfejlen camoufleres som politisk beslutning. Og de ansatte? De arbejder i systemer, de ikke forstår. De bagtaler deres egne ministre – men nægter ansvar.
6. Konklusion: Når spejlet virker
Det er først, da borgeren kontakter Styrelsen, at Hanne ændrer forklaring. Det er først, da spørgsmålene bliver vedholdende, at sandheden begynder at komme frem. Det er først, da nogen insisterer på gennemsigtighed, at systemet blinker rødt.
Så måske er det i virkeligheden dét, der er pointen i denne artikel:
Systemet virker ikke. Men systemet reagerer – når nogen holder et spejl op foran det.
Tredje og afsluttende artikel i vores trilogi om Gældsstyrelsens inddrivelsespraksis
Denne artikel lukker cirklen om det cirkus, der kalder sig Gældsstyrelsen. Der, hvor medarbejdere famler i blinde og skyder skylden på tidligere skatteminister Jeppe Bruus for regnemodeller, de ikke selv forstår. Med tre artikler har vi afdækket en offentlig forvaltning, der i stil og struktur mest minder om en klovnebus. Faktisk minder det hele betænkeligt meget om den klovnebus, Lars Løkke Rasmussen ifølge POV International stadig er chauffør på.
Forskellen? Denne gang er det os, borgerne, der står af klovnebussen.
