“Min chef er en dårlig chef.”
Måske. Eller måske søger du bare bekræftelse på en følelse du allerede har.
Internettet er overfyldt med forskellige bud på definitionen af en dårlig chef. Du finder nemt bekræftelse på din oplevelse alle andre steder end her på Leder Nikolaj Mackowski. Vi anerkender, at en dårlig chef findes. Men vi vil gerne hjælpe dig med at skelne mellem skidt og kanel, objektivt og subjektivt.
Så lad os prøve at give dig en anden tankegang.
Lad os definere, hvad en dårlig chef faktisk er – uden at starte med din følelse og arbejde baglæns mod bekræftelsen.
Hvad en dårlig chef IKKE er
Inden vi definerer, hvad en dårlig chef er, skal vi rydde op i, hvad en dårlig chef ikke er.
Det er her de fleste artikler fejler. De bekræfter din følelse uden at udfordre den.
Den dårlige chef er IKKE:
Chefen du er uenig med
Du kan være fundamentalt uenig med din chefs beslutninger og stadig have en god chef. Uenighed er ikke dysfunktion – det er forskellighed. En chef, der træffer beslutninger du ikke ville træffe, er ikke automatisk en dårlig chef. Måske ser hun noget du ikke ser. Måske har hun information du ikke har. Eller måske tager hun fejl, men det gør hende ikke dårlig, det gør hende menneskelig.
En chef, der stiller krav
“Min chef presser mig.” Ja. Det er hendes job. En chef, der forventer resultater, sætter deadlines og holder dig ansvarlig, er ikke en dårlig chef. Hun er en chef. Hvis kravene er urimelige – for høje, for uklare, umulige at indfri – så har vi et problem. Men krav i sig selv? Det er ikke dårlig ledelse. Det er ledelse.
En chef med anden stil end dig
Du foretrækker frihed. Din chef foretrækker struktur. Du vil have dialog. Din chef vil have handling. Det gør hende ikke dårlig. Det gør jer forskellige. Forskellige stilarter kan kollidere uden at nogen er “forkerte”. Nogle gange er det bare dårligt match – ikke en dårlig chef.
En chef, der giver kritisk feedback
“Min chef kritiserer mit arbejde.” Det er feedback. Det kan være ubehageligt, men det er ikke det samme som at have en dårlig chef. Faktisk er en chef, der aldrig giver kritisk feedback, ofte værre – hun svigter din udvikling. Spørgsmålet er ikke om feedbacken kommer, men hvordan den leveres.
Pointe:
Hvis din oplevelse af den “dårlige chef” primært handler om uenighed, krav, stilforskelle eller kritisk feedback, så har du måske ikke den dårlige chef alligevel.
Du har måske en chef du ikke kan lide.
Det er ikke det samme.
Hvad en dårlig chef ER
Så hvad er en dårlig chef, når vi fjerner bekræftelsesbias og stilforskelle?
En dårlig chef er ikke en personlighedstype. Det er et adfærdsmønster.
Nøgleordet er: Systematisk.
Én dårlig dag gør ikke en dårlig chef. Én hård feedback gør ikke en dårlig chef. Én beslutning du er uenig i gør ikke en dårlig chef.
Men når adfærden gentager sig – når det bliver et mønster – så har vi forladt “dårlig dag” og er trådt ind i “dårlig chef.”
Den dårlige chef er en chef, der systematisk:
Blokerer din udvikling for at beskytte sin egen position
Der er forskel på en chef, der ikke har ressourcer til at udvikle dig, og en chef, der aktivt holder dig nede. Den første er et økonomisk hinder for din udvikling. Den anden er en dårlig chef.
En dårlig chef sørger for at du ikke bliver for synlig. Ikke får de spændende projekter. Ikke bliver inviteret til de rigtige møder. Ikke fordi du ikke er klar – men fordi din vækst truer hendes position.
Skaber uklarhed for at bevare kontrol
Klare forventninger giver medarbejderen magt. Uklare forventninger giver chefen magt.
En dårlig chef holder dig bevidst i uvished. Målene ændrer sig. Succeskriterierne er vage. Du ved aldrig helt, hvor du står. Det er ikke dårlig kommunikation – det er en kontrolmekanisme.
Tager æren og deler skylden
God ledelse: “Mit team klarede det fantastisk.” Dårlig ledelse: “Jeg klarede det fantastisk.”
God ledelse: “Det var min beslutning, ansvaret er mit.” Dårlig ledelse: “Teamet eksekverede ikke ordentligt.”
Når det går godt, står den dårlige chef forrest. Når det går skidt, peger hun bagud.
En dårlig chef behandler medarbejdere vilkårligt
Samme adfærd, forskellig konsekvens. Afhængig af, hvem du er.
Favoritter får fleksibilitet. Andre får regler. Favoritter får tvivlens fordel. Andre får mistanke. Det handler ikke om, hvad du gør men om, hvem du er i chefens øjne.
Testen: Er det et mønster?
Spørg dig selv:
- Sker det én gang, eller gentager det sig?
- Rammer det alle, eller kun udvalgte?
- Kan det forklares med omstændigheder, eller er det uafhængigt af kontekst?
Hvis svaret er: gentager sig, udvalgte, uafhængigt af kontekst – så har du sandsynligvis en dårlig chef.
Ikke fordi du føler det. Men fordi mønstret nu beviser det.
Testen: Er det chefen eller dig?
Her kommer den selvransagende del.
Før du konkluderer at din chef er dårlig, skylder du dig selv at vende spejlet.
Ikke fordi din oplevelse er forkert. Men fordi en ærlig analyse kræver, at du tester begge hypoteser:
Hypotese A: Min chef er dårlig vs Hypotese B: Der er noget jeg ikke ser
De fleste vælger A uden at teste B. Det er konfirmationsbias i praksis.
Spørgsmål du skal stille dig selv:
1. Oplever andre det samme?
Ikke “har jeg fundet én kollega der er enig med mig.” Det er nemt.
Men: Oplever forskellige mennesker systematisk det samme mønster?
Hvis alle oplever det → sandsynligvis chefen. Hvis primært du oplever det → måske favorisering på jobbet.
2. Har du oplevet det før?
Vær ærlig: Er dette den tredje chef i træk du oplever som “dårlig”?
Hvis ja, er der to muligheder:
- Du er ekstremt uheldig (eller tænker anderledes som fx i pattern recognition)
- Der er et mønster i dig, ikke i dem
Men, der er et STORT men: Ifølge Gallup vælger virksomheder den forkerte lederkandidat i 82% af tilfældene. Kun 1 ud af 10 besidder det naturlige talent til at lede. Resten forfremmes baseret på anciennitet eller succes i tidligere roller, ikke målbare ledelsesevner. Så hvis du har oplevet flere dårlige chefer i træk, er du måske ikke problemet. Du er måske bare en del af statistikken.
3. Hvad ville din chef sige?
Hvis din chef skulle beskrive konflikten, hvad ville hun sige?
Ikke, hvad du tror hun ville sige. Ikke den værste version. Den mest rimelige version.
Kan du formulere hendes perspektiv uden sarkasme? Hvis ikke, har du måske ikke forstået det endnu.
4. Hvad er din andel?
Ikke “det hele er min skyld.” Det er ikke pointen.
Men: Er der noget – noget som helst – du kunne have gjort anderledes?
En konflikt har sjældent kun én ansvarlig. Hvad er din andel? 10%? 30%? Mere?
5. Hvad ville en neutral observatør sige?
Forestil dig en person uden interesse i konflikten. Ingen loyalitet til dig eller din chef. Bare fakta.
Hvad ville hun konkludere?
Hvis du er ærlig, og svaret stadig er “min chef er dårlig” – så er det nok rigtigt.
Men hvis du ikke kan svare ærligt på disse spørgsmål, så ved du endnu ikke om det er chefen eller dig.
Hvorfor denne dårlig chef test er vigtig:
Fordi “min chef er dårlig” kan være en forklaring og en undskyldning.
En forklaring hjælper dig videre. En undskyldning holder dig fast.
Hvis din chef faktisk er dårlig, giver analysen dig dokumentation og klarhed til at handle.
Hvis du selv er en del af problemet, giver analysen dig mulighed for at ændre noget – og måske undgå at gentage mønsteret i dit næste job.
Begge indsigter kan bruges til noget positivt.
Hvis det ER chefen – hvad så?
Du har testet begge hypoteser. Du har vendt spejlet. Og konklusionen er klar: Din chef er faktisk dårlig.
Hvad nu?
Du har tre muligheder:
1. Tilpas dig
Det lyder som opgivelse. Det er det ikke altid.
Nogle gange er den dårlige chef midlertidig. Hun er på vej ud. Organisationen er ved at ændre sig. Du har et projekt, der er værd at færdiggøre.
Tilpasning kan være strategisk – hvis der er en ende i sigte.
Men tilpasning uden udløbsdato? Det er ikke strategi. Det er resignation.
2. Adressér det
Det kræver mod. Og det kræver dokumentation.
Ikke “jeg synes du er en dårlig chef.” Det er følelse.
Men: “Jeg oplever et mønster hvor [konkret adfærd]. Det påvirker [konkret konsekvens]. Jeg vil gerne forstå, hvordan vi kan løse det.”
Nogle chefer er ubevidste om deres adfærd. Feedback kan ændre noget.
Andre chefer ved præcis, hvad de gør. Feedback ændrer intet – men det dokumenterer, at du forsøgte.
3. Forlad
Ikke i affekt. Ikke i frustration. Men som en bevidst beslutning baseret på analyse.
Hvis chefen er dårlig, systemet støtter hende, og du ingen indflydelse har – så er det ikke nederlag at forlade. Det er selvomsorg.
Du skylder ikke en dårlig chef din karriere, dit helbred eller din energi.
Den svære sandhed:
De fleste vælger option 1 uden at erkende det.
De bliver. De tilpasser sig. De håber det ændrer sig. År går.
Analysen i denne artikel giver dig mulighed for at vælge bevidst – ikke bare drive med strømmen.
Hvad vælger du?
Konklusion
En dårlig chef er ikke en følelse. Det er et mønster.
Denne artikel har givet dig redskaber til at skelne mellem de to – ikke for at bekræfte din frustration, men for at kvalificere den.
Uanset, hvad du konkluderer, har du nu et bedre grundlag at vurdere ud fra.













