Toulmins argumentationsmodel er et værktøj til at analysere og konstruere argumenter. Modellen identificerer seks elementer, der tilsammen udgør et argument: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse.
Ikke alle elementer er altid eksplicitte. Men de er der, implicit eller eksplicit.
Modellen giver dig sprog til noget, du allerede gør intuitivt. Men når nu du kan se strukturen, kan du også se hullerne. Det er hele pointen.
Stephen Toulmin og opgøret med formel logik
Stephen Toulmin (1922-2009) var britisk filosof, uddannet fra Cambridge, hvor han blev påvirket af Ludwig Wittgenstein. I 1958 udgav han “The Uses of Argument” — en bog, der blev mødt med hån af hans kolleger i England. De kaldte den “Toulmins anti-logik-bog.” Til gengæld blev den omfavnet af retorikere i USA, hvor den stadig er pensum.
Toulmins argumentationsmodel og dens ærinde var et opgør.
Formel logik behandler argumentation som matematik: Præmis A + Præmis B = Konklusion.
Enten er argumentet gyldigt, eller også er det ikke. Men Toulmin observerede, at argumentation i den virkelige verden ikke fungerer sådan. Den er kontekstafhængig, sjældent 100% sikker og afhængig af, hvem der argumenterer, over for hvem, og inden for hvilket felt.
Hans centrale indsigt var begrebet feltafhængighed: En hjemmel, der holder i jura, holder ikke nødvendigvis i medicin. Et argument, der overbeviser i videnskab, overbeviser ikke nødvendigvis i politik. Formel logik ignorerer denne variation. Toulmins model rummer den — og det er det, der gør den anvendelig uden for universitetet.
Toulmin argumenterede for, at jura — ikke matematik — burde være logikkens forbillede. I en retssag præsenteres belæg, hjemler udfordres, styrkemarkører er eksplicitte (“med overvejende sandsynlighed”), og gendrivelser er forventede. Det er argumentation, som den faktisk foregår.
Toulmins argumentationsmodel formaliserer den praksis.
De seks elementer i Toulmins argumentationsmodel
1. Påstand (Claim) Det du vil have andre til at acceptere. Din konklusion. Det, du argumenterer for. Uden påstand er der intet argument.
2. Belæg (Data/Evidence) De fakta, observationer eller informationer, du bygger din påstand på. Uden belæg er en påstand bare en mening.
3. Hjemmel (Warrant) Den ofte uudtalte forbindelse mellem belæg og påstand. Hjemmelen forklarer, hvorfor belægget understøtter påstanden. Det er her, de fleste argumenter er sårbare. Det er fordi hjemmelen sjældent gøres eksplicit.
4. Rygdækning (Backing) Ekstra støtte til hjemmelen, når den ikke er selvindlysende. Hvis nogen betvivler din hjemmel, har du brug for rygdækning. Typisk i form af forskning, præcedens eller dokumenteret erfaring.
5. Styrkemarkør (Qualifier) Hvor sikker er du? “Sandsynligvis”, “i de fleste tilfælde”, “med stor sikkerhed.” Styrkemarkører viser, at du anerkender usikkerhed. Det i sig selv øger troværdigheden. Et argument, der påstår absolut sikkerhed, inviterer til mere skepsis end et, der anerkender sine grænser.
6. Gendrivelse (Rebuttal) Undtagelserne. Hvornår holder argumentet ikke? Ved at anerkende begrænsninger viser du, at du har tænkt argumentet igennem. Derved fratager du modparten modparten det billigste angreb.
To eksempler
Eksempel 1: Et argument, der holder i Toulmins argumentationsmodel
Påstand: Vi bør indføre fleksible arbejdstider.
Belæg: Medarbejderundersøgelsen viser, at 78% ønsker mere fleksibilitet, og pilotafdelingen havde lavere sygefravær.
Hjemmel: Når medarbejdere får indflydelse på deres arbejdstid, øges trivslen — og trivsel reducerer fravær.
Rygdækning: Forskning i selvbestemmelse viser sammenhæng mellem autonomi og motivation.
Styrkemarkør: Sandsynligvis.
Gendrivelse: Det gælder dog ikke for funktioner, der kræver fast bemanding i bestemte tidsrum.
Alle seks elementer er til stede. Argumentet er gennemsigtigt og ærligt om sine begrænsninger.
Eksempel 2: Et argument, der bryder sammen
Påstand: Vi skal afskedige Nikolaj.
Belæg: Tre medarbejdere og en kunde har klaget over ham.
Hjemmel: (Implicit) Når flere klager, er det Nikolajs skyld.
Rygdækning: Ingen.
Styrkemarkør: Ingen. Påstanden præsenteres som selvindlysende.
Gendrivelse: Ingen.
Her fejler argumentet på hjemmelen. Tre klager kan betyde, at Nikolaj er problemet. Det kan også betyde, at Nikolaj udfordrer en usund gruppedynamik. At klagerne er koordinerede, eller at lederen mangler kontekst.
Uden rygdækning for hjemmelen og uden gendrivelse er argumentet svagt. Det lyder dog overbevisende, fordi belægget (“tre klager”) føles konkret.
Toulmins argumentationsmodel afslører præcis, hvor det svage punkt sidder. Ikke i belægget. Det sidder i den implicitte hjemmel.
Toulmins argumentationsmodel vs. klassisk retorik
Toulmins argumentationsmodel forveksles ofte med retorik. De har dog forskellige formål.
Klassisk retorik — Aristoteles’ logos, etos og patos — handler om overbevisningens strategi. Hvordan påvirker du et publikum? Hvilket greb virker? Retorik er afsenderorienteret: Den spørger, hvordan du kommunikerer effektivt.
Toulmins argumentationsmodel handler om argumentets struktur. Den spørger ikke, om argumentet overbeviser. Den spørger, om argumentet holder. Det er en analytisk model. Det er ikke en overbevisende strategi.
I praksis overlapper de. Et retorisk stærkt argument bør også være strukturelt holdbart. Men et argument kan være retorisk overbevisende og strukturelt svagt.
Tænk på karismatiske ledere, der taler med stor overbevisningskraft men uden rygdækning for deres hjemler. Og et argument kan være strukturelt solidt men retorisk uinspirerende.
Tænk på den akademiker, der har ret, men som ingen lytter til.
Toulmins argumentationsmodel hjælper dig med at se forskellen.
Hvad Toulmins argumentationsmodel er god til
Analyse. Når nogen præsenterer et argument, kan du hurtigt identificere: Hvad er påstanden? Hvad er belægget? Hvad er den implicitte hjemmel? Er den holdbar?
Konstruktion. Når du selv skal argumentere, tvinger modellen dig til at tænke: Har jeg belæg? Holder min hjemmel? Har jeg overvejet undtagelser?
Kritik. De fleste svage argumenter fejler på hjemmelen. Modellen giver dig præcist sprog til at identificere hvor. Uden at det bliver personligt.
Ærlighed. Styrkemarkører og gendrivelse tvinger dig til at være ærlig om usikkerhed og begrænsninger. Det gør argumentet mere troværdigt. Ikke mindre.
Begrænsninger
Toulmins argumentationsmodel er et analyseredskab. Det er ikke en spændetrøje. Det er ikke alle argumenter, der passer ind i seks bokse. Komplekse argumenter kan have indlejrede underargumenter, hvor konklusionen i ét argument fungerer som belæg i det næste.
Hjemmelen er ofte kulturelt og kontekstuelt betinget. Hvad der fungerer som gyldig hjemmel i dansk arbejdsret, fungerer ikke nødvendigvis i en akademisk diskussion. Det er præcis det som Toulmins begreb om feltafhængighed forudsiger.
Modellen siger ikke, hvad der er sandt. Den viser strukturen i et argument. Om belægget faktisk er korrekt, eller om hjemmelen er holdbar, skal du stadig vurdere selv.
Kernen i Toulmins argumentationsmodel
Stephen Toulmin udviklede sin argumentations model som et opgør med formel logiks utilstrækkelighed. Argumentation i den virkelige verden er ikke matematik. Den er feltafhængig, kontekstuel og sjældent absolut.
Modellens seks elementer: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse. Det giver et sprog for at analysere og konstruere argumenter. De fleste svage argumenter fejler på hjemmelen: den uudtalte forbindelse mellem belæg og påstand.
Modellen er ikke en retorisk strategi. Den er et analytisk redskab. Den fortæller dig ikke, hvordan du overbeviser. Den viser dig dog, om dit argument holder vand.
