Forvaltning uden dømmekraft: I Danmark har vi en offentlig sektor, der bryster sig af “forvaltning” – et ord, som burde indebære både dømmekraft og menneskelighed. Men hvad sker der, når forvaltning blot bliver et synonym for automatisk regelhenvisning? Når embedsmænd erstatter faglig vurdering med copy-paste af paragraffer? Så kan vi i lige så høj grad lade en algoritme tage over.
Det er ikke satire. Det er ledelsesmæssig realisme.
Baggrunden
Den 17. maj 2025 bragte Ekstra Bladet en artikel om en borger, der fik udbetalt 6.300 kroner ud af en månedsløn på 57.000 kroner, fordi Gældsstyrelsen tilbageholdt resten som led i inddrivelsen af offentlig gæld. Borgeren havde ikke forsøgt at unddrage sig betaling, men havde tværtimod foreslået at afdrage hurtigere – hvilket blev afvist.
Alligevel blev der ikke ført nogen dialog. Ingen vurdering. Intet menneskeligt hensyn. Alt skete “efter reglerne.”
Problemet
Når ansatte i en forvaltningsenhed som Gældsstyrelsen bedriver Forvaltning uden dømmekraft, og ikke længere har mandat til at bruge almindelig dømmekraft, men kun må recitere lovgivning – hvad er det så egentlig, de laver?
Hvis tavshedspligt bruges som undskyldning for ikke at svare på velunderbyggede henvendelser, og hvis “systemet” altid får ret, uanset hvor skævt det rammer – så er det ikke forvaltning. Det er forstening.
Og her kommer den ledelsesmæssige vinkel:
Forslaget
Hvis Gældsstyrelsen opererer så regelstyret, at ingen ansatte reelt har beføjelser til at tænke selv – så lad os effektivisere.
Lad os erstatte dem med en sprogmodel fra OpenAI. Lad algoritmerne vurdere sager ud fra lovgivning og Excel-modeller. Det vil være billigere, hurtigere – og mindst lige så empatisk som det, mange oplever i dag.
Et skriftligt forslag om netop dette blev sendt direkte til Underdirektør Inge Maria Frydendahl Kruse. Og efterfølgende til samtlige medlemmer af Folketingets Skatteudvalg. Ikke som et vredt læserbrev, men som et dokumenteret og formuleret forslag.
For hvis embedsværket reduceres til robotter, hvorfor så ikke bruge robotter?
Ledelsesperspektivet
Dette handler ikke bare om Gældsstyrelsen. Det handler om ledelse i den offentlige sektor. Om, hvorvidt det grundlæggende formål med menneskelig forvaltning stadig anerkendes: at sikre retssikkerhed, proportionalitet og anstændighed.
Gode ledere tør sige: “Reglerne er vigtige – men ikke hellige.” Gode ledere tør stille spørgsmål ved meningsløse procedurer. Gode ledere tør handle, selv når systemet siger nej.
Hvis der opbygges systemer, hvor den eneste acceptable adfærd er regelhenvisning uden dømmekraft, så må vi også acceptere, at mennesker ikke længere er nødvendige i forvaltningen.
Og så må vi stå ærligt ved det: Luk butikken.
Afslutning
Det her handler ikke om én sag. Det handler om et system, der i stigende grad forveksler automatisering med retfærdighed.
Det kan godt være, at Gældsstyrelsen følger reglerne. Men de glemmer menneskerne. Og det er dér, forskellen mellem forvaltning og forråelse opstår.
Derfor er spørgsmålet, vi må turde stille:
Hvis det hele alligevel er overladt til reglerne – hvorfor betale for mennesker?
Eksternt link
Her giver vi dig et eksternt link som denne artikel tager udgangspunkt i. Læs den vilde historie lige her: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/bliver-trukket-vildt-af-skat-det-er-en-umenneskelig-maade/10615768
