Du har fået ny chef. Måske vidste du, det ville ske. Måske kom det som en overraskelse. Uanset hvad sidder du nu med en virkelighed, hvor den person, der kendte dig, er væk. Og nu skal en fremmed skal bestemme over din arbejdsdag.
De meste om emnet handler om, hvad du skal gøre: Forventningsafstem. Fortæl om dine kompetencer. Tilpas dig. Som om det bare er et spørgsmål om teknik.
Men ingen taler om det, der faktisk fylder mest: Tabet.
Den der kendte dig er væk
Din gamle chef vidste, hvem du var. Ikke bare hvad du lavede. Men hvordan du arbejdede, hvad der motiverede dig, hvornår du havde brug for plads. Og ikke mindst hvornår du havde brug for retning.
Den gamle vidste, at du leverer bedst under pres. Eller at du har brug for ro til at tænke. Han kendte din historie – de projekter, du reddede, de fejl, du lærte af, de år, du byggede op.
Din nye chef ved ingenting af det.
For dem er du et navn på en liste. En funktion i et organisationsdiagram. Du starter fra nul – og alt det, du har bygget op, tæller ikke automatisk. Det skal bevises igen.
Det er udmattende. Og det er okay at synes, det er uretfærdigt. Det handler om den ny chef.
Den ny chef og frygten ingen taler om
Nye chefer rydder op. Det er næsten en naturlov. De omstrukturerer, sætter nye mål, har nye prioriteter. Og nogle gange har de nye favoritter.
Når du får ny chef, melder et spørgsmål sig. Også selvom du ikke siger det højt: Er jeg en del af fremtiden? Eller er jeg en rest fra fortiden, som den nye chef har arvet og måske helst vil af med?
Den frygt er ikke paranoid. Den er realistisk. Undersøgelser viser, at medarbejdere, der er ansat af den nuværende chef, vurderes mere positivt end dem, der blev “arvet” fra en forgænger. Du skal ikke bare gøre dit arbejde. Du skal overbevise en fremmed om, at du er værd at beholde.
Det er en sårbar position. Og den bliver sjældent anerkendt.
Loyalitetens dilemma
Hvis du respekterede din gamle chef, opstår der et mærkeligt dilemma: Du skal nu være loyal mod en ny chef, du ikke valgte.
Det kan føles som et svigt. At tilpasse sig den nye, at lære hans præferencer, at spille efter hans regler. Det er som at acceptere, at den gamle er væk og ikke kommer tilbage.
Nogle medarbejdere håndterer dette ved at sammenligne konstant. “Min gamle chef ville aldrig have gjort sådan.” “Før var det anderledes.” Det er forståeligt. Men det er samtidigt også en fælde. Du ender med at kæmpe mod en virkelighed, du alligevel ikke kan ændre på.
Andre går den modsatte vej: De skynder sig at tilpasse sig, sletter fortiden, lader som om den gamle chef aldrig betød noget. Det er også en strategi. Men den har en pris. Du mister noget af dig selv i processen.
Balancen er svær. Du kan anerkende det, du havde, uden at lade det blokere for det, der kommer. Nemlig din ny chef.
Når den nye chef er dårligere
Lad os sige det, som det er: Nogle gange er den ny chef dårligere end den gamle.
Måske er han mindre kompetent. Måske er hans ledelsesstil en, du ikke trives under. Måske er han simpelthen et dårligt match for dig og teamet.
Det er en brutal oplevelse. Du havde noget, der fungerede – og nu er det erstattet af noget, der ikke gør. Og du har ingen indflydelse på det.
I den situation er der ikke mange gode råd at give. Du kan forsøge at tilpasse dig. Du kan forsøge at påvirke. Du kan vente og håbe, at de også forsvinder. Eller du kan begynde at kigge dig omkring.
Ingen af delene er forkerte. Det handler om, hvad du kan leve med – og i hvor lang tid.
Når den ny chef er anderledes
Anderledes er ikke det samme som dårligere. Men det kan føles sådan i starten.
Du havde lært at aflæse din gamle chef. Du vidste, hvornår han var stresset, hvornår han var åben for input, og hvordan han reagerede på dårlige nyheder. Du og din gamle chef havde et sprog sammen. Måske ikke perfekt, men funktionelt.
Med den ny chef starter du forfra. Du ved ikke, hvad hans tavshed betyder. Du ved ikke, om han vil have detaljer eller overblik. Du ved ikke, om han foretrækker mail eller møder.
Det er som at lære et nyt sprog midt i hverdagen. Du skal løse dine opgaver og samtidig afkode et menneske, du ikke kender. Det kræver energi, som ingen anerkender. Det er ikke forkert at sige, at det er som at starte på et ny job selv – det med en ny chef.
Sorgen der ikke har et navn
Hvis din gamle chef var god – virkelig god – er der en sorg i at miste ham. Ikke dramatisk sorg. Ikke sorg, der kræver fri fra arbejde. Men en stille følelse af tab.
Du savner at blive set af en, der forstod dig. Du savner den lethed, der kommer af at arbejde med nogen, der kender dig. Du savner at vide, hvor du står.
Den sorg har ikke et navn i arbejdslivet. Der er intet ritual forbundet hermed. Du får ikke kondolencer, når din chef stopper. Men den er reel alligevel.
Og den fortjener at blive anerkendt – om ikke af andre, så i det mindste af dig selv. Det er langt fra let med en ny chef.
Det der faktisk hjælper når din chef er ny
Der er masser af gode råd om at håndtere en ny chef: Afstemme, fortælle om dine kompetencer, og at være proaktiv. Det er ikke forkert. Det er bare ikke altid nok.
Det, der faktisk hjælper, starter et helt andet sted.
Giv dig selv lov til at sørge. Ikke offentligt, ikke dramatisk – bare internt. Anerkend, at du har mistet noget. En relation, en tryghed, en måde at arbejde på. Det er reelt, og det er okay at føle det.
Skil personen fra rollen. Din gamle chef var god. Det betyder ikke, at den ny chef er dårlig. De er forskellige mennesker i den samme rolle. Jo hurtigere du kan se den nye som en ny mulighed – ikke en erstatning – jo lettere bliver overgangen.
Giv det tid. Relationer bygges ikke på en uge. Du lærte heller ikke din gamle chef at kende fra dag ét. Den ny chef fortjener samme tålmodighed – og du fortjener at give dig selv tid til at tilpasse dig.
Vær ærlig om dine bekymringer. Ikke nødvendigvis over for den nye chef – men over for dig selv. Hvad er du bange for? At blive overset? At miste indflydelse? At skulle bevise dig igen? Når du ved, hvad der fylder, håndterer du det lettere.
Det andre kilder ikke fortæller om en ny chef
De fleste artikler om at få ny chef handler om tilpasning. Strategier. Overlevelse.
Den her artikel handler om noget andet. Den handler om det tab, du føler, når en chef, der kendte dig, forsvinder. Og om at det er okay at føle det. Før du går i gang med at tilpasse dig.
For det her er sandheden: Du kan gøre alt det rigtige – forventningsafstemme, være proaktiv, fortælle om dine kompetencer. Stadig føler du et tab. Du kan få den bedste nye chef i verden og stadig savne den gamle.
Det er ikke svaghed. Det er et tegn på, at relationer betyder noget for dig. At du ikke bare bytter chefer som små tandhjul i en gearkasse (Edgar Schein, red.).
Og det er faktisk en styrke at tage med ind i det nye.
Supplerede læsning til artiklen
Hvis nu vi fjerner bekræftelsesbias, hvad vil det så sige, at være en dårlig chef? → Link.
Dårlige ledere mister medarbejdere: En episk fortælling fra Jody Michael og Associerede → Link.
Hvorfor er onboarding tit mangelfuld? Læs mere her → Link.
Læs om service manageren, der blev fyret efter kun 11 dage i ISS her → Link.
Når logikken i straf mangler og ikke virker (bandegrupperinger). Læs mere her → Link.
