Friedrich Glasl konflikttrappe er en model, der beskriver, hvordan en konflikt eskalerer trin for trin. Fra en uskyldig uenighed til total ødelæggelse af forholdet. Modellen er udviklet af den østrigske organisationsteoretiker Friedrich Glasl i 1980’erne og er stadig det mest anvendte værktøj til at forstå konflikters dynamik i organisationer, parforhold og sågar i internationale relationer.
Modellens omdrejningspunkt, er, at hvert trin opad gør et tilbageskridt sværere. Konflikt eskalerer ikke lineært. Derimod udvikler den sig stadigt mere irreversibelt, jo længere op ad trappen parterne bevæger sig. Forståelsen af, hvor på trappen en konflikt befinder sig, er forudsætningen for at vide, hvilken intervention, der overhovedet er mulig.
Tre faser og ni trin
Friedrich Glasl konflikttrappe består af ni trin, fordelt på tre overordnede faser. De første tre trin udgør den fase, hvor parterne stadig ønsker at finde frem til en fælles løsning. De næste tre trin udgør den fase, hvor parterne har skiftet fokus fra at vinde til at få den anden til at tabe. De sidste tre trin udgør den fase, hvor parterne er villige til at ødelægge sig selv for at ødelægge den anden.
Fase 1: Win-Win — uenighed med åbenhed
De første tre trin i Friedrich Glasl konflikttrappe er kendetegnet ved, at parterne stadig betragter hinanden som rimelige modparter. De søger fortsat efter en mindelig løsning, hvor begge får noget ud af det.
Trin 1 er hærdning. Holdninger krystalliseres. Parterne opdager, at de er uenige. De er dog stadig villige til at lytte. Diskussionen er saglig, og der er respekt mellem parterne. På dette trin er konflikten produktiv. Den kan i sig selv føre til bedre løsninger, fordi forskellige perspektiver kommer i spil.
Trin 2 er debat og polemik. Diskussionen bliver mere intens. Parterne forsøger at overbevise hinanden med argumenter og taktik. Der bruges retoriske greb, og det handler i stigende grad om at have og ikke mindst at få ret. Men parterne taler stadig sammen, og dialog er fortsat mulig. Lidt endnu.
Trin 3 er handlinger erstatter ord. Parterne har givet op på at overbevise hinanden gennem dialog. I stedet for handler man nu på egen hånd. Man udfører beslutninger uden konsultation, sender mails uden om den anden, eller fremstiller fakta. Trinnet markerer det vigtige skift fra at ville løse problemet sammen til at ville løse det på trods af den anden.
Fase 2 i Friedrich Glasl konflikttrappe: Win-Lose — modparten skal tabe
I fase 2 har parterne forladt forestillingen om gensidig gevinst i Friederich Glasl konflikttrappe. Nu handler det om at vinde, hvilket forudsætter, at den anden taber. Selvfølgelig.
Trin 4 er fjendebilleder og koalitioner. Parterne begynder at danne stereotype billeder af hinanden og rekruttere allierede. Den anden part er ikke længere “kollega med en anden mening”. Men derimod “den, der altid skaber problemer”. Andre i organisationen presses til at tage parti, og polarisering breder sig støt. Konflikten er ikke længere mellem to personer. Den involverer nu et bredere felt.
Trin 5 er ansigtstab. Parterne forsøger aktivt at miskreditere hinanden offentligt. Nedladende kommentarer, latterliggørelse, afsløringer af “sandheden” om den anden. Det er det første trin, hvor moralske grænser begynder at falde. Det handler ikke længere kun om at vinde. Det handler om at være i stand til at ydmyge modparten.
Trin 6 er trusler. Parterne fremsætter trusler om sanktioner, konsekvenser eller eskalering. Truslerne tjener flere formål: De viser, at man mener det alvorligt. De tester den andens vilje, og de skaber et tidspres, der gør forhandling vanskelig. Trinnet markerer det punkt, hvor parterne har indset, at de er villige til at påføre den anden (næsten) enhver form for skade.
Fase 3: Lose-Lose — ødelæggelse over alt
I fase 3 i Friedrich Glasl konflikttrappe er målet ikke længere at vinde. Det er at sikre, at den anden taber så hårdt som muligt. Også selvom det betyder et eget tab tillige.
Trin 7 er destruktion og skadelige handlinger. Parterne påfører hinanden konkret skade. Det kan være at slette dokumenter, sabotere projekter, gå til pressen, eller ødelægge relationer. Det er ikke længere trusler. Nu er det aktive og fysiske handlinger. Parterne er nu villige til at acceptere, at de selv også lider under deres handlinger, så længe modparten blot lider mere end én selv.
Trin 8 er, at nu angribes modparten direkte. Målet skifter fra at skade modparten til at ødelægge dens grundlag. I en organisatorisk kontekst betyder det, at få modparten fyret, at bryde dens netværk op, eller at ødelægge dens omdømme grundlæggende. I personlige forhold kan det være at fjerne børn, at tømme fælles konti, at gøre alt for at gøre den andens liv så besværligt som muligt.
Trin 9 er totalt sammenstød/nedbrud. Parterne er villige til at ødelægge sig selv for at sikre den andens undergang. I krig manifesterer det sig som selvmordsangreb. I organisationer er det medarbejdere, der er villige til at miste deres egen karriere for at ødelægge en leder. Det er konfliktens absolutte top- og slutpunkt. Altså der, hvor selvopholdelse er ophørt med at være en begrænsning på handlinger.
Derfor er Friedrich Glasl konflikttrappe asymmetrisk
En af de vigtigste indsigter ved Friedrich Glasl konflikttrappe er, at den ikke er symmetrisk. Det er let at bevæge sig op ad trappen. Det er svært at bevæge sig ned. Enhver eskalering ændrer parternes selvforståelse, deres opfattelse af modparten, og deres handlingsrum. At gå tilbage til et tidligere trin kræver, at parterne er villige til at give afkald på de positioner, de allerede har indtaget. Det er psykologisk omkostningstungt.
Det er derfor en tidlig intervention er afgørende. En konflikt på trin 2 kan løses med en samtale. Den samme konflikt på trin 5 kræver mediation. På trin 7 kræver den juridisk intervention og typisk fysisk adskillelse af parterne. Omkostningerne for organisationen — og for parterne selv — vokser eksponentielt på vej opad trappen.
Trappens praktiske anvendelse i ledelse
For en leder er den vigtigste anvendelse af Friedrich Glasl konflikttrappe, at kunne identificere, hvor en konflikt befinder sig, før der vælges indblanding. Det forhindrer den klassiske fejl, hvor lederen forsøger at “tale konflikten færdig” på trin 6, hvor parterne allerede er forbi det punkt, hvor dialog alene ændrer noget.
Modellen giver også sprog for at sætte ord på, hvad der sker. At sige til en medarbejder “vi er på trin 4 nu, og hvis vi ikke får det stoppet, ender vi på trin 6 inden en måned”. Det er i sig selv en stærk indblanding. Det giver konflikten et navn, en retning og en synlig konsekvens. Mange konflikter eskalerer simpelthen, fordi parterne ikke selv ser, hvor på kurven de befinder sig.
Det gode er, at modellen giver lederen et grundlag for at vurdere, om en konflikt overhovedet kan løses internt. På trin 1-3 kan lederen typisk facilitere alt selv. På trin 4-6 kræves en ekstern mediator. Fra trin 7 og opefter er adskillelse af parterne typisk den eneste realistiske vej. Fortsat dialog gør mere skade end gavn.
Friedrich Glasl konflikttrappe begrænsninger
Friedrich Glasl konflikttrappe er en potent løsningsmodel. Den er dog ikke universel. Den beskriver konflikter mellem nogenlunde ligeværdige parter med fri vilje til at vælge de rette handlinger. Den passer dårligt på asymmetriske konflikter, hvor den ene part har strukturel magt over den anden. Som fx magtmisbrug, mobning eller i systematisk gaslighting. Det følger nemlig helt andre dynamikker.
Den passer også dårligt på konflikter, hvor den ene part er psykisk syg eller opererer uden for, hvad vi kan kalde for en normal rationalitet.
Hertil kommer, at modellen er beskrivende, hvilket så betyder, at den ikke er forklarende. Den fortæller, hvordan konflikt udvikler sig, men den forklarer ikke fuldt ud, hvorfor parterne følger den. Den dybere forståelse af konfliktens drivkræfter såsom kognitiv bias, retfærdighedsfølelser, identitetsbeskyttelse: Det kræver en helt anden teori.
Det ændrer ikke på modellens værdi. Den er et af de mest praktisk anvendelige redskaber, der findes til at navigere konflikter i organisationer. At kende den giver lederen et sprog og en kortlægning. Som i sig selv kan forebygge, at konflikter eskalerer ud over det, der kunne have været håndteret langt tidligere.
