Menneskesyn

Menneskesyn er det ofte usynlige udgangspunkt for beslutninger, ledelse og organisering. Det beskriver de grundlæggende antagelser om, hvordan mennesker tænker, handler og motiveres. Det præger i praksis alt fra ledelsesstil og styringsmodeller til samarbejde og kultur. Uanset om det er udtalt eller ej, påvirker menneskesynet den måde, organisationer indretter sig på.

I ledelsesmæssig sammenhæng får menneskesyn konkrete konsekvenser. Tror man, at mennesker primært motiveres af kontrol og incitamenter, vil man lede anderledes, end hvis man antager, at ansvar, mening og tillid er drivkræfter. Disse antagelser former rammerne for autonomi, feedback, målstyring og ansvar. Det er ofte afgørende for, om medarbejdere oplever engagement eller afstand.

Denne kategori samler analyser og perspektiver på menneskesyn i organisationer og ledelse. Artiklerne undersøger de klassiske og moderne forståelser af menneskelig adfærd og motivation, herunder hvordan psykologiske, sociologiske og organisatoriske teorier påvirker praksis. Der er fokus på, hvordan menneskesyn omsættes – bevidst eller ubevidst – i strukturer, processer og ledelsesbeslutninger.

Menneskesyn bliver særligt tydeligt i pressede situationer: ved fejl, konflikter, forandringer og performanceproblemer. Her afsløres det, om tillid er reel eller betinget, om ansvar er delegeret eller blot forventet, og om dialog erstattes af kontrol. Et reflekteret menneskesyn kan fungere som korrektiv i sådanne situationer og skabe mere konsistente beslutninger over tid.

At arbejde med menneskesyn handler ikke om at vælge én rigtig model. Det handler om at forstå konsekvenserne af de antagelser, man leder ud fra. I denne kategori finder du indhold, der belyser menneskesynets betydning for ledelse, kultur og praksis – med fokus på indsigt, refleksion og anvendelighed frem for idealisering.